luk
Menu Del på messenger
Tue Nielsen og hans svar til Joe

Fuld amerikaner ville låne Grønland – Tue svarede på kongerigets vegne

Det danske Udenrigsministeriums svar til en fuld amerikaner, der ville låne Grønland, er det sjoveste vi har læst i dag.

Hej Danmark. Bruger I Grønland til noget, eller må jeg låne den?

Nogenlunde sådan lød en af de mere spøjse mails, der tikkede ind i Tue Nielsens mailbox, mens han var social media assistant i Udenrigsministeriet.

“Det ville være dejligt, hvis vi havde autoriteten til at give Grønland bort,” siger han om den atypiske forespørgsel.

“Men det kunne vi altså ikke lige.”

Det var en beruset amerikaner ved navn Joe, der stod bag mailen, som mediet Bored Panda har fået fingre i. Han sendte den efter eget udsagn efter at have fundet glæden ved mørk rom, og du kan læse den her:

Særligt formuleringen “We can also share Xbox games,” som kommer på bagkant af en række argumenter for overdragelsen af Grønland, faldt i god jord hos Tue Nielsen.

LÆS OGSÅ: Disse to skolelærere gik på pension som 30-årige – med nok penge til at klare sig resten af livet

Eftersom det ikke var en mulighed at afsætte landet, så Tue den ambitiøse forespørgsel som en mulighed for at råde amerikaneren til at starte lidt i det lidt mindre, og formidlede derfor tilbuddet om et job som engelsklærer på Grønland.

“Så kunne han ligesom bygge det op indefra i stedet”, siger han om sit svar:

Joes tilbud om at overtage Grønland var ikke den eneste særegne forespørgsel Tue Nielsen fik i sin tid i Udenrigsministeriet.

Han har fx måtte forklare to japanere, der havde gået København tyndt for at finde den der sorte diamant, at der her er tale om en stor biblioteksbygning, og ikke en egentlig lille sort diamant.

Han nævner også, at størrelsen på Den Lille Havfrue er årsag til mange misforståelser. Blandt andet måtte han skuffe et turistpar, der ville høre, om det var muligt at booke bord oppe i hovedet på hende.


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

Mere fra Morten Hauge