Foto/ Ritzau/ Joachim Adrian

Har Kirsten Birgit styr på sine trolde?

Hvorfor vi ikke (kun) skal grine af Kirsten Birgits fake news-fabrikerende troldehær.

Løbebånd giver dig skader. Anna Mee Allerslevs mand har penge i skattely. Og FORMAT er et satiremagasin i stil med RokokoPosten.

Det er tre af de nyhedshistorier, man kan læse på hjemmesiden OnlinePosten, som kalder sig (og ligner) “et rigtigt nyhedsmedie”.

Sådan ser OnlinePostens forside ud søndag formiddag.Foto/ Screendump fra onlineposten.dk

Ingen af historierne er sande. Det er fake news orkestreret af Den Korte Radioavis’ fiktive satiredronning Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (spillet af Frederik Cilius), som har mobiliseret sin såkaldte troldehær med det erklærede (ironiske) mål at få Anna Mee Allerslev genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation.

LÆS OGSÅ: Fem grunde til, at vi har en lille smule ondt af Anna Mee Allerslev

Idéen er at gøre folk mere kildekritiske ved at “sætte fokus på, hvor meget indflydelse fake news har, og hvordan det kan bruges,” som Radio24syvs direktør Jørgen Ramskov siger til Jylland-Posten. Altså at bekæmpe fake news med flere fake news.

Screendump fra onlineposten.dk

Giver det mening? Jeg synes det ikke. Som journalisten Jan Birkemose, der står bag medietrends.dk, rammende formulerer det:

“Det svarer til at demonstrere mod våben ved at skyde nogen for at vise, at våben er farlige. Jeg håber, de har en særlig udspekuleret pointe, ellers virker det lidt ubegavet at bevise noget, som er bevist 100 gange tidligere.”

Ligesom jeg selv er Jan Birkemose ellers stor fan af Den Korte Radioavis. Men han mener, at Radio24syv “leger med ilden” med OnlinePosten, som ifølge ham er “et eksempel på noget, som kan misbruges til at skabe en skæv dagsorden,” når det bliver spredt på de sociale medier.

På samme måde som flere af de største virale fake news-historier under den amerikanske valgkamp startede som varedeklareret satire for senere at blive kapret af russiske trolls og højreekstremister.

Det er ikke alle eksperter, jeg har talt med, der har det som mig og Jan Birkemose. Min gamle underviser fra SDU, lektor og SoMe-guru Filip Wallberg, synes, jeg maler fanden på væggen, og at OnlinePosten er ret harmløs.

Det samme gør Zetlands dygtige techjournalist Frederik Kulager, som har fulgt miljøet på Reddit og 4chan, hvor Trumps personlige troldehær førte frivillig valgkamp for USA’s senere præsident.

Til gengæld er de alle sammen enige om, at det ikke er tydeligt nok for læseren, at OnlinePosten er et fake news-medie. Det står ingen steder på hjemmesiden, og forbindelsen til Den Korte Radioavis og Radio24syv fremgår heller ikke.

Screendump fra onlineposten.dk.

Og det er her, problemet opstår:

Jeg er ikke i tvivl om, at OnlinePostens Facebook-følgere fatter joken. Men kan 57-årige Karen fra Kolding afkode satiren*, når en artikel som denne, ‘Politiker trækker sig: Afsløret i sexarrangementer’, sniger sig ind i hendes feed?

Artiklen er ikke åbenlys satire á la RokokoPosten. Den mest utrolige del af historien – at et byrådsmedlem er mistænkt for at have arrangeret gangbangs i et forsamlingshus – er sand. Det opdigtede* – at han har trukket sig – er aldeles plausibelt, og, hvem ved, måske bliver det sandt om et par dage.

(* Efter udgivelsen af denne artikel er jeg blevet opmærksom på, at Per Zeidler faktisk har trukket sig. Jeg er ked af fejlen. Det er åbenbart ikke kun Karen fra Kolding, der kan blive forvirret).

Sådan er det med mange af OnlinePostens historier; de kunne lige så godt være sande. Som denne om stenkast fra en motorvejsbro.

LÆS OGSÅ: Østjysk lokalpolitiker efterforskes for at have arrangeret gangbang-fester

Karens eneste mulighed for at gennemskue satiren er derfor, at hun forstår ironien i disclaimeren “et rigtigt nyhedsmedie”. Og det forudsætter, at hun rent faktisk klikker sig ind på artiklen og ikke – som langt de fleste – bare scanner overskriften og scroller videre i sit Facebook-feed.

Nogle vil sikkert beskylde mig for at være fornærmet og nærtagende, fordi Kirsten Birgit og hendes trolde har drillet FORMAT efter min kollega Mettes historie om OnlinePosten i sidste uge.

Personligt er jeg snarere stolt over, at min Tamagotchi og jeg (det er en længere historie, som du kan læse her) er blevet nævnt i Den Korte Radioavis, som jeg betragter som noget af det skarpeste danske satire nogensinde.

Men jeg synes alligevel, at Kirsten Birgit skulle overveje at tøjle sine trolde, før legen løber løbsk.

LÆS OGSÅ: Hvad har Kirsten Birgits troldehær gang i? En trold taler ud

Troldehæren meldte sig første gang til tjeneste for to år siden i forbindelse med folkeafstemningen om at ændre Danmarks EU-retsforbehold til en tilvalgsordning. Kirsten Birgit kørte en ihærdig nej-kampagne, og hendes nye trolderekrutter bestormede de sociale medier med budskabet.

Med sine 40-45.000 daglige podcastdownloads og cirka lige så mange Facebook-følgere er Den Korte Radioavis næppe så magtfulde, at troldehæren kan tilskrives æren for nej-sidens sejr.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm alias Frederik Cilius.Foto/ Ritzau Foto

Men om de har flyttet stemmer – og i givet fald hvor mange – kan vi umuligt vide. Ligesom vi ikke kan vide med sikkerhed, om makedonske teenagere og professionelle russiske trolde afgjorde den amerikanske valgkamp til Donald Trumps fordel.

Vi ved kun, at de forsøgte, og at de som minimum lykkedes med at påvirke den politiske dagsorden, som jo generelt er med til at forme opinionen.

LÆS OGSÅ: Fake news-konto havde 360.000 likes på Facebook

Der er, heldigvis, meget langt fra de løgnehistorier, OnlinePosten laver for sjov, og til den systematiske fake news-forurening af den amerikanske valgkamp, hvor falske konti, rabiate højrefløjsmedier og Facebooks ekkokammer-skabende algoritmer blev udnyttet til at sprede Trump-tjenende propaganda til 126 millioner amerikanere.

Til sammenligning har OnlinePosten kun 1.671 følgere, mens jeg skriver det her. Men det er sgu også ret godt gået på en uges tid. Og deres historier genererer misundelsesværdigt meget engagement i form af likes, kommentarer og delinger, hvilket vil sige, at de finder vej til mange flere mennesker.

“Fake news kan sprede sig giftigt, når historierne spiller på folks vrede og indignation. Derfor skal man være forsigtig med at sætte fake news i søen for sjov,” siger KU-professor Vincent Hendricks, som har skrevet en bog om fake news sammen med kollegaen Mads Vestergaard.

Ligesom de andre eksperter mener han ikke, at fake news er et demokratisk problem i Danmark lige nu.

“Men det kan det hurtigt blive,” indskyder Hendricks, der ligesom jeg aner nogle begyndende tendenser.

Der var den falske historie om Johanne Schmidt-Nielsens død, som blev lavet for at tjene annoncekroner, men som i stedet endte med en økonomisk kompensation til den sprællevende politiker.

Der var hjemmesiden, som kopierede Ekstra Bladets design og skrev en falsk historie om, at Mette Blomsterberg var stoppet som ‘Bagedyst’-dommer, fordi hun var blevet for tyk.

Og så er der de falske Facebook-profiler, som der kommer flere og flere af.

Politiske aktivister som Torben Andersen og Lars Kragh Andersen har udgivet sig for at være kandidater for partier, som ikke ville kendes ved dem.

‘Felix Andersen’ har bag sin falske identitet fabrikeret fiktive historier, som er nået vidt omkring.

Posted by Felix Andersen on Tuesday, June 13, 2017

 

Og ‘Kommunistisk Ungdomsparti’ (som ikke findes i virkeligheden og ligner et forsøg på at udstille påstået kommunistisk hykleri) har arrangeret begivenheden ‘Tæsk en kapitalist’. Da jeg ringede til formanden for Kommunistisk Parti for at høre, hvad han syntes om den parodiske profil, var han meget lidt bekymret. Det kunne folk godt gennemskue, mente han.

Det kan man da håbe. Men kunne man ikke sige det samme om virale fake news-hits som ‘Hillary sælger våben til ISIS’ eller Pizzagate-konspirationsteorien, der satte højtstående medlemmer af USA’s demokratiske parti i forbindelse med en pædofiliring med et pizzeria som base?

Når den slags løgnehistorier kan narre så mange, at de ender med at generere mere engagement end de traditionelle nyhedsmediers tophistorier, er det ikke just utænkeligt, at nogen kan tro på, at Anna Mee Allerslevs mand har penge i skattely.

Eller – gys – at FORMAT er fake news.

Forskellen er selvfølgelig, at de amerikanske eksempler var bevidste forsøg på at manipulere valgresultatet, mens OnlinePostens fake news er skrevet for sjovs og satirens skyld.

En vigtig moralsk sondring, som imidlertid mister sin betydning, når/hvis en af OnlinePostens røverhistorier forsvinder i Facebooks virale kanaler og bliver kidnappet af nogen, der vil udnytte den til at tjene penge eller opnå et bestemt politisk mål.

LÆS OGSÅ: Facebook: Russiske trolls spredte propaganda under USA-valgkamp

I øvrigt var der også mange af Trumps trolde på Reddit-fællesskabet The_Donald, som hævdede at gøre det for the lulz. Trolderiet til ære for den politiske paria var bare deres måde at pisse parnasset af på. Sagde de.

Men med deres memes, shitposts og grove jokes fik de mobiliseret og ansporet fuldblodsracisterne, -antisemitterne og -sexisterne, som følte, at deres rabiate synspunkter blev legitimeret. I en uhellig alliance med fake news-fabrikkerne, som de ofte agerede kolportører for, opnåede Trumps trolde efterhånden en indflydelse, hvis omfang vi først efter valget er begyndt at begribe.

Målt på magt, mandtal og moral har Kirsten Birgits troldehær intet til fælles med Trumps ditto. Men metoderne og de bagvedliggende mekanismer er mere eller mindre de samme.

Da min kollega Catarina forleden talte med en af Kirsten Birgits trolderekrutter, lagde han ikke skjul på, at inspirationen kom fra “det her halløj med russerne og Trump”.

Bare uden de beskidte bagtanker, forstås.

Skulle røverhistorierne alligevel få utilsigtede konsekvenser – for eksempel at Anna Mee Allerslev bliver genvalgt – vil det ikke være troldehærens skyld, sagde han. Det vil være, fordi folk mangler kritisk sans.

LÆS OGSÅ: Fem grunde til, at vi er trætte af politikere som Anna Mee Allerslev

Men det vidste vi godt allerede. Det var den ene sandhed, som de falske historier fra USA havde at fortælle. Den anden var, at der findes mange beregnende mennesker, som er klar til at udnytte den kritikløshed til egen vinding.

Så spørgsmålet er, om flere løgnehistorier er, hvad vi har brug for?

Få dagens nyhedsoverblik fra FORMAT. Direkte i Messenger. Meld dig til her.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder