luk
Menu Del på messenger
Det er godt at vide, hvad en "jeiner" betyder, når du er sammen med kammeraterne. Foto/ POLFOTO/ DALHOFF CASPER

10 nye slangudtryk vi næsten forstår

Er du med på, hvordan ordene "spurgt" og "jeiner" bruges i en sætning? Ellers er her vores streetparlør målrettet folk som os selv: Unge voksne, der allerede føler sig gamle, når det kommer til slang.

Du er sikkert stødt på dem før. Måske har du selv brugt dem, eller overhørt dem i en snak med vennerne.

Men derfor kan man jo godt komme i tvivl om, hvornår det er passende at smide et “slay” eller “sinds” ind i samtalen.

I så fald får du her en lille rundtur i den forunderlige verden af slangord, der trender for tiden.

Spurgt

En fin lille måde at underminere din kammerats udsagn på og lade ham vide, at du er komplet ligeglad med, at han vandt på Oddset forleden.

Eller den mere grove…

Kammerat: “Jeg blev onkel i lørdags.”

Dig: “Spurgt.”

Fungerer også fint i kommentarsporet på Facebook. Har jeg ladet mig fortælle.

Slay

Jeg kender ikke ordets oprindelse, men kan ikke afvise at Beyoncés brug af det i sangen ‘Formation’ fra sidste år har været med til at booste dets popularitet.

Her bruger hun det gentagne gange til at fastslå, at hun er fed og har styr på sit shit, fx i linjen:

When he fuck me good, I take his ass to Red Lobster / cause I slay

Det bruges også i udråbs- eller hashtagform, fx når der heppes på en anden eller nogle har gjort det godt: “#Slay!”

Krid

“Hun er krid” – siges om en lækker pige. Oplagt når dig og drengene spiller Tinder sammen. Du risikerer dog måske at lyde som en umoden og lovlig liderlig teenagefyr.

Jeiner

“Kæft en jeiner” – kan siges om en idiot, en der dummer sig – eller om Brian-typen.

Cringe

“Cringe” bruges til at beskrive noget, der er akavet/tåkrummende. En situation, person eller udtalelse.

Fx når en af dine forældre forsøger sig med en joke foran alle dine venner = “cringe”.

LÆS OGSÅ: Der er kaktusser overalt. Men hvorfor er det egentlig sådan? 

Bae

Siges om sin bedre halvdel – eller den man gerne ville have var ens bedre halvdel, ens ven/veninde, eller når nogen gør noget sødt; “han/hun er bae”.

Nogle siger, det er en forkortelse for “Before Anyone Else” eller “babe/baby”.

Goals

Flittigt brugt som hashtag på insta og face om et forhold eller en relation man gerne vil have til en anden – eller selvfølgelig om et personligt mål, man gerne vil opnå.

Her i lettere sarkastisk form:

#goals

Posted by Savagery on Saturday, October 21, 2017

 

Fam

“Hva så fam” – kort for “familie”, siges til en du betragter som en del af din vennegruppe – eller til selve vennegruppen.

Sinds

Kort for “sindssygt” – når noget er helt vildt. Passende at råbe når Messi tørrer sin direkte modstander for tredje gang. Tror jeg nok.

Juu

Betyder bare hash. God ryger.

LÆS OGSÅ: Vi har fulgt den nye Offensimentum: Her er de unges nye offensive legeplads 


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

Mere fra Morten Hauge