luk
Menu Del på messenger
Michell Kristensen med sin nyfødte datter Zeé-zeé i midten af 90'erne. Foto/ Privatfoto

Blev født med abstinenser: “Jeg har været meget heldig”

Zeé-zeé Biyai blev født med abstinenser på Roskilde Sygehus, fordi hendes mor var heroinmisbruger. Hun har haft fire forskellige hjem i sin barndom, men er lykkelig over, hvor hun er i dag.

Zeé-zeé Biyai står uden for et hotel tæt på Rundetårn i Købehavn og venter.

Hendes hud er brun, og hun har afrokrøllet hår – det har hun fra sin far – og under en uldfrakke er hun klædt i en meget retro, blå sportsjakke. Hun ser cool ud.

Zeé-zeé kom til verden for 22 år siden på Roskilde Sygehus under svære omstændigheder.

Hendes mor, Michell Kristensen, havde undervejs i sin graviditet taget stoffer. Heroin. Hun var også på nedtrapning med metadon, da Zeé-zeé blev født.

Derfor var hun afhængig af sin mors stoffer – hun var et abstinensbarn.

Det er en tilstand, der potentielt er livsfarlig.

Zeé-zeé fortæller, at hun har været nervøs inden interviewet. Hun har aldrig før rigtigt talt om, hvordan det har været at blive født med abstinenser.

“Jeg var nødt til at ringe til min søster Miriam i morges for at sige det. Men hun sagde til mig, at det er meget normalt,” siger Zeé-zeé.

Selvom hun har et godt forhold til sin mor og sine to søskende – storesøster Miriam og lillebror Moneé – er hun ikke vokset op med nogen af dem.

Hendes liv har både været påvirket af hendes problematiske fødsel – men også af det faktum, at hendes mor efter fødslen fortsatte med at være misbruger.

Zeé-zeé i de tidlige år, legende i sin mors sofa.Foto/ Privatfoto/Michell Kristensen

Kunne have været død

Da Zeé-zeé blev født den 10. marts 1996, var lægerne på tæerne.

Ligesom 80 procent af alle børn af misbrugsmødre havde Zeé-zeé abstinenser.

Den første tid, efter en misbruger har født, er afgørende for barnets fremtid.

Abstinensbørn har stor risiko for at gå i kramper. Så kan de ikke trække vejret og risikerer at blive hjerneskadet. Eller at dø.

Michell var meget bekymret. Hun syntes, Zeé-zeé havde det skidt og var overbevist om, at hun var abstinent. Hun bad personalet om at give hende opiumsdråber, så hun kunne blive nedtrappet.

Jeg har taget p-piller i 12 år. Men det var måske en fejl

Men i første omgang sagde personalet nej. De mente ikke, hun havde abstinenser.

Zeé-zeés fødsel er langt fra unik.

Hvert eneste år bliver der i Danmark født mellem 50 og 100 børn med abstinenser.

Måske har abstinenserne påvirket migZeé-zeé Biyai

Det er utroligt svært at sørge for, at der bliver født færre abstinensbørn i Danmark. Tallet har stort set været uændret de sidste mange år.

Samtidig er der mange skjulte tilfælde, fordi misbrugsmødre ikke siger til myndighederne, at de er gravide. Mødre, der får smertestillende medicin under graviditeten, kan også føde børn med abstinenser.

Zeé-zeé kan af gode grunde ikke selv huske, hvordan hendes fødsel foregik. Ifølge hendes mor tjekkede personalet hende hver anden time. Holdt øje med hendes vejtrækning.

Michell kunne se, at Zeé-zeé svedte meget. Vågnede i voldsomme chok. Var urolig. Hun krævede, at personalet tog kontakt til Rigshospitalet.

Efter to uger, hvor Zeé-zeé havde haft abstinenser, gav personalet hende ret.

Det var egentligt for sent at gå i gang med opiumsdråberne, da skaden allerede kunne være sket. Abstinensbørn har 74 gange større risiko end normalt fødte for vuggedød.

Men Zeé-zeé var heldig. Hun undgik at gå i alvorlige kramper i de første uger af sit liv.

Zeé-zeé kort tid efter fødslen på Roskilde Sygehus.Foto/ Privatfoto

Altid nervøs for nye mennesker

I dag er det ikke til at se, at Zeé-zeé er blevet født med abstinenser, eller at hun er datter af en heroinmisbruger.

“Måske har abstinenserne påvirket mig, men ikke på en måde, hvor det er til at se. Jeg tænker, at jeg har været meget heldig,” siger hun.

Zeé-zeé Biyai tænker længe, før hun svarer på et spørgsmål. Siger, hun har svært ved at sætte ord på sine tanker.

“Det er også derfor, jeg svinger så meget med armene,” siger hun og griner genert, imens hun sidder med armene spredt ud til begge sider.

Astrid har to kærester: “Jeg har aldrig været i et så velfungerende forhold”

Er du altid nervøs, når du skal møde nye mennesker?

“Ja, det er jeg. Jeg bliver meget mut, hvis jeg skal møde mange nye mennesker. Men jeg er ved at blive bedre til det,” siger hun.

Hun har i sit liv virkelig skullet lære mange nye mennesker at kende. Så hun ved, hvad hun taler om.

Har været misundelig på sine søskende

Da Zeé-zeé var 14 måneder gammel, erkendte hendes mor, at hun som misbruger ikke kunne give sin datter den omsorg, hun skulle have.

Hun kom i pleje hos en fremmed familie. Hendes storesøster Miriam fik lov til at bo hos deres moster, og da lillebror Moneé kom til verden, røg han i pleje hos en helt tredje familie.

Jeg kan jo ikke bare sætte mig ned og tudeZeé-zeé Biyai

Hun så maksimalt sin rigtige familie hver anden uge.

Mark blev bortført som barn: “Jeg vågnede i et mørkt rum”

Udover sin mor har Zeé-zeé boet hos to plejefamilier og tre år på et opholdssted – fra hun var ni til hun var 12. I starten af hendes liv troede flere eksperter, at hun var evnesvag. I dag læser hun dog til pædagog.

Hun indrømmer, at hendes liv ikke altid har været nemt. Hun har tit savnet sin mor. Og ønsket, at hun boede sammen med min søster eller bror. Men sådan var det bare ikke.

“Jeg har da også været misundelig på Miriam og Moneé over, at de ligesom har haft én fast familie,” siger hun.

“Og når jeg var ked af det over min mor, ville jeg da gerne have haft, at der måske var en anden ved mig, der forstod, hvordan det var. Men jeg dvæler ikke ved det,” siger hun.

Hun vil ikke sætte sig selv i en rolle som offer.

“Jeg kan jo alligevel ikke lave det om. Jeg kan lige så godt bare være glad for, at jeg har oplevet det, jeg har,” siger Zeé-zeé.

Zeé-zeé er glad for sit liv, selvom hendes opvækst har været svær.Foto/ Privatfoto

En selvisk og selvmedlidende mor 

Men hvordan kan man overhovedet få sig selv til at tage stoffer, imens man er gravid?

En sort hund gør bidskt, da Zeé-zeés mor Michell Kristensen åbner døren til sin lille lejlighed i den københavnske forstad Greve.

Jeg hilser pænt på hende og sorte Morgan, som hurtigt falder til ro og sætter sig logrende ved siden af mig. På væggen i Michells køkken hænger en collage med falmede, lykkelige familiebilleder af hende selv og hendes børn, da de var små.

“De ser så fantastiske ud, mine børn. De er næsten guddommelige,” siger Michell, da hun ser på dem. Det er lidt smårodet i lejligheden, men meget hjemligt.

Jeg tænkte, at jeg var det dårligste og ledeste menneskeMichell Kristensen

Michell brygger en kop te, imens hun fortæller, at hun har boet der, siden hendes børn blev født. Hun har været clean i to år, siger hun. Hun var tæt på at drikke sig selv ihjel.

“Det var min sidste chance for to år siden,” siger hun.

Hun fortæller, at hun indtil da havde taget stoffer, fra hun var 13 år gammel. Som 18-årig begyndte hun et mere end 20 år langt heroinmisbrug, hvor hun blandt andet prostituerede sig selv for at få råd til stofferne.

“Det var et sort hul af forvirring og depressioner. Jeg famlede rundt. Jeg skulle lyve over for alle og stjal fra min familie. Det værste var, at jeg skulle sælge mig selv for at købe stoffer,” siger hun.

Både Zeé-zeé og hendes søn Moneé er blevet født med tydelige abstinenser på grund af deres mors stofmisbrug. Under graviditeten med Moneé løj Michell over for lægerne og tog flere gange heroin.

Emme har droppet p-pillerne. I stedet måler hun sin temperatur hver morgen

Michell siger, at hun har svigtet sine børn dybt. At hun som menneske har været selvvisk og selvmedlidende. Selvom hun elsker dem over alt andet i verden.

Moneé kom med det samme i abstinensbehandling, da han blev født.

“Jeg tænkte, at jeg var det dårligste og ledeste menneske i verden, når jeg tog stoffer. Den dårligste mor,” siger hun.

“Jeg føler skyld og skam over det. At de ting, jeg har gjort, måske har gjort skade på mine børn. Jeg har været både bange og ked af det,” siger Michell.

De første år af livet var tumultariske for Zeé-zeé og hendes storesøster Miriam, fortæller Michell.

Hun prøvede uden held for at komme ud af sit stofmisbrug og holde fast i sine børn.

“Jeg tænker ikke normalt eller realistisk. Det blev overlevelse. Jeg var for stolt og ville ikke vise over for kommunen, at det var gået helt galt for mig,” siger hun.

I deres første måneder boede pigerne sammen med deres mor på et opholdssted for misbrugsmødre under Blå Kors. Moneé var endnu ikke født.

“Det var et meget psykisk nedbrydende sted,” siger Michell.

“Jeg kunne se, at de andre derinde var på stoffer. Det var virkelig utrygt. Sammen med nogle af de andre mødre begyndte jeg at tage heroin igen for at kunne holde det ud,” siger hun.

Det var efter den periode, at Michell opgav selv at passe sine børn.

Michelll Kristensen med Zeé-zeé i sine arme.Foto/ Privatfoto

“Ingen af os børn har haft et lorteliv”

Det er generelt svært for Zeé-zeé at sige, at hendes liv har været hårdt. Eller svært. For det synes hun på mange måder ikke.

For eksempel synes hun måske lidt overraskende, at hendes mor ikke har svigtet hende.

“Jeg kan jo ikke bare sætte mig ned og tude over det,” siger hun.

Zeé-zeé tror selv, at hendes liv har gjort hende mere modstandsdygtig over for “action”, som hun kalder det. At det betyder, hun er god til ikke at lade sig gå på af problemer.

Hun tror også, hendes mors baggrund har gjort hende mere forstående over for andre mennesker. Hun synes også, hun har et rigtigt godt forhold til sin mor i dag. At de er tætte.

Har hun været vred på sin mor?

“Nej,” siger hun.

“Måske irriteret. Og så har jeg haft svært ved at forstå, hvorfor hun tog stoffer.”

Men:

“Jeg er stolt af min mor. Det er over 20 års misbrug, hun er kommet ud af. Hun ligner jo heller ikke en, der er tidligere misbruger i dag. Jeg elsker min mor,” siger Zeé-zeé.

Kære mor, jeg skylder dig en undskyldning

Begge hendes søskende er i dag ligesom hende selv i gang med en uddannelse i København.

“Jeg har været elsket som barn. Ingen af os børn har jo haft et lorteliv.”


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

Mere fra Ole Obitsø