Joe og Ali Olson. Foto/ Privatfoto

Disse to skolelærere gik på pension som 30-årige – med nok penge til at klare sig resten af livet

Siden da har de rejst verden rundt, og nu laver de bare det, de har lyst til. Det lyder faktisk ret lækkert.

De har arbejdet hårdt og levet på en sten i otte år, men nu høster Ali og Joe Olson frugten: De er kun i start-30’erne, men behøver efter alt at dømme aldrig arbejde igen.

I stedet har de rejst verden rundt i halvandet år, fået et barn i Istanbul og er nu flyttet hjem til USA, hvor de bruger tiden på at gøre lige præcis, hvad de har lyst til.

Hvordan kan det dog lade sig gøre, spurgte jeg mig selv, da de dukkede op i denne her video i mit facebook-feed for nylig:

30-Something Teachers Retire With $1 Million

Here’s how these school teachers retired in their 30s with $1 million

Posted by NowThis Money on Monday, August 21, 2017

 

Derfor skrev jeg til dem og spurgte. Og deres opskrift er faktisk ganske simpel:

De boede billigt i en lejlighed på under 40 kvadratmeter, brugte stort set ingen penge på fornøjelser, arbejdede fuldtid som lærere og tog alle de ekstrajobs, de kunne slippe afsted med (som for eksempel lærere på summer schools, tutorer på lektiecaféer og den slags).

Umiddelbart lyder det jo ikke så svært, men jeg har på fornemmelsen, at de har været VIRKELIG sparsommelige. På et niveau, jeg næsten ikke kan forestille mig. Eller, som jeg i hvert fald ikke tror, at jeg selv ville kunne holde ud:

Mere end halvdelen af det, de tjente, røg direkte ind på opsparingskontoen. På trods af, at de altså ’bare’ arbejdede som lærere og ikke var specielt vellønnede.

Ved at arbejde meget og bruge få penge fik de råd til at investere i lejligheder, som de så kunne leje ud og dermed tjene endnu flere penge på.

Det betød, at de var i stand til at gå på pension, da de fyldte 30, med en million dollars på kistebunden og gode udsigter til fortsat at tjene penge på deres udlejningsejendomme.

Deres eget regnestykke viser, at de aldrig behøver at arbejde igen – heller ikke selv om udlejningsforretningen i en periode skulle gå dårligere grundet for eksempel en ny økonomisk krise.

Men altså … på pension i en alder, hvor mange af os andre knap nok er begyndt at tænke på pensionsordningen endnu?! Er de ikke bange for at komme til at kede sig?

”Det er nemt at komme til at kede sig, hvis det eneste man laver er at arbejde og se tv, men der er så meget andet i livet,” svarer Ali.

”Udover at opdrage vores barn, vil vi gerne lære nye sprog, lære at spille forskellige instrumenter og hundrede andre ting,” tilføjer hun.

Joe supplerer:

For mig ville det kedelige være at have det samme job og gøre det samme igen og igen i 40 år eller mere. At gå tidligt på pension som os er det modsatte – vi kan gøre, lige hvad der passer os!

Men kommer I ikke til at gå hinanden på nerverne?

Ali: ”Det ville nok være et problem for mange andre par, men vi har aldrig haft svært ved at bruge det meste af vores tid sammen. Vi har vores egne hobbyer og er gode til at give hinanden luft, så den ene laver noget for sig selv, mens den anden tager sig af vores datter.”

Joe og Ali Olson med deres datter.Foto/ Privatfoto

Hvad har I så fået tiden til at gå med i de to år er der er gået, siden I holdt op med at arbejde?

Joe: ”Vi solgte de fleste af vores ting eller donerede dem til velgørenhed, og gemte kun én kasse med vores dyrebareste ejendele i Alis mors garage. Så forlod vi USA med en rygsæk hver og rejste rundt i Europa, fik et barn i Istanbul, tog videre og udforskede Australien, New Zealand, Sydøstasien og Japan. Derefter rejste vi tilbage til USA og købte en autocamper og tog til Canada for at udforske nationalparkerne der.”

Joe og Ali Olson med deres datter… og en elefant.Foto/ Privatfoto

Hvad laver I så nu?

Ali: ”Vi er tilbage i USA, rejser rundt i autocamperen og opdrager vores datter. Det meste af vores tid går med at læse billedbøger og lege i parker.”

Hvad vil I bruge resten af livet på?

Ali: ”Der er stadig mange steder i verden, vi gerne vil se, men vi har ikke en liste, hvor vi har travlt med at få krydset alle punkterne af. Vi nyder bare hver dag, som den kommer, og så må vi se, hvad der sker i de kommende år, når vores familie vokser og vores prioriteter måske ændrer sig.”

Men kan I slet ikke forestille jer at skulle arbejde igen?

Joe: ”Jeg er helt åben over for det. Jeg er ikke imod arbejde, der er bare mange andre ting, jeg hellere vil lige nu – rejse, se mit barn vokse op, udforske hobbyer og andre aktiviteter. Det fantastiske ved at være økonomisk uafhængig er, at man kan gøre hvad man vil! Hvis jeg får lyst til at tage et job, så gør jeg bare det. Og hvis jeg gør det, kan det være, at jeg vil give min løn til velgørenhed, for jeg har jo ikke brug for den.”

Hvornår fik I idéen om at blive økonomisk uafhængige i en ung alder?

Joe: ”Jeg var med på hele den der idé om passiv indkomst ved at eje ejendom allerede kort efter college, så vi havde ret tidligt konkrete planer om det. På det samme tidspunkt begyndte early retirement at blive en bevægelse på nettet, og der var vi ombord fra starten. Andre havde sådan set banet vejen og gjort det samme, så vi vidste, at det kunne lade sig gøre.

Da I så levede på en sten i otte år for at blive økonomisk uafhængige; var der noget tidspunkt, hvor I ikke synes, at det var det hele værd?

Joe: ”Slet ikke. Vi ofrede ikke noget eller følte, at vi fratog os selv noget. Vi gik bevidst efter at dyrke det simple og finde glæde i ting, der var gratis eller i hvert fald meget billige. Vi foretrak en picnic i en park frem for at gå på en dyr restaurant, for eksempel.”

Ali: ”Der var nok tidspunkter, hvor vi var trætte af at undervise ekstra meget eller ønskede, at vi havde mere plads i vores mikroskopiske lejlighed, men vi gjorde os meget umage for at føle os tilfredse alligevel. Hvis man virkelig værdsætter de små ting i livet, som at gå en tur om aftenen med den du har allermest kær, eller at have et lækkert hjemmelavet måltid, så bliver livet fyldt med glæde uden de udgifter, folk ellers betragter som en nødvendig del af livet.”

Hvad var det sværeste ved den tid?

Joe: ”Det var udmattende til tider at arbejde indtil klokken ni eller ti om aftenen og så vide, at man skulle op og i gang igen klokken fem næste morgen.”

Ali: ”Jeg synes det var svært at være tålmodig, da vi nærmede os vores mål. Jeg begyndte at sidde og søge efter Airbnb-lejligheder og drømme om, hvor vi kunne rejse hen. Det gjorde det svært at stå op og tage på arbejde hver dag.”

Hvornår indså I, at I kunne gå på pension inden I blev 30?

Joe: ”Planen var egentlig, at det skulle ske, når vi var midt i 30’erne, men vi fik penge ind hurtigere end ventet. Efter vores ottende år på arbejdsmarkedet, begyndte Ali at blive rastløs og føle sig pænt træt og brændt ud. Derfor besluttede vi os for at sige op og se, hvordan det gik – og hvis vi så skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet i en periode igen, så måtte det være sådan. Men siden er det kun gået bedre end forventet, så det bliver ikke nødvendigt.”

Hvis du vil vide mere om Joe og Ali Olson, så tjek deres blog.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder