luk
Menu Del på messenger
Flygtningen Hagos. Foto/ Rikke Høyen

Han glemmer aldrig den dag hans kæreste forsvandt

Hagos er 21 år. Han sidder fastklemt i en lastbil på vej til Libyen.

I lastbilen sidder 130 mennesker. Den er i to etager, og Hagos’ kæreste sidder ovenpå sammen med resten af kvinderne. Mændene sidder nedenunder.

De nærmer sig kontrolposten ved grænsen til Libyen. En mor har sin 10 måneder gamle datter med. Hun græder, så militæret hører de mange flygtninge, der gemmer sig i lastbilen.

”Vi bliver smidt i fængsel – mændene for sig og kvinderne for sig. Det er her, jeg bliver adskilt fra min kæreste,” fortæller Hagos.

Han har været på flugt fra Eritrea med sin kæreste i to uger. De er gået fra Eritrea til Sudan gennem bjergene om natten og gemte sig blandt træerne for ikke at blive set om dagen.

Mange blev skudt eller fanget igen. Men jeg var heldigHagos

Det tager otte dage at køre – dag og nat – fra Sudan til Libyen.

”Den dag, hvor min kæreste og jeg bliver adskilt, glemmer jeg aldrig. Det var torsdag den 6. maj 2014.”

Sisto flygtede fra krigen i Sudan. Nu er han Danmarks driblende stjerne

I Hagos’ hjemland Eritrea skal alle, når de fylder 18 år, i militæret – både piger og drenge.

”Når man bliver soldat i Eritrea, ved man ikke, hvornår man kommer hjem igen. Man er soldat på ubestemt tid,” siger han.

Da Hagos får et brev, der fortæller, at han skal møde op på politistationen og melde sig til militæret, nægter han. Han vil færdiggøre sin uddannelse som pædagog, men han ender i militæret alligevel.

”Politiet arresterer min mor og sætter hende i fængsel, fordi de ikke kan finde mig. Da jeg finder ud af det, tager jeg ned på politistationen og melder mig selv.”

Efter tre dage i militæret flygter han med to andre. Derefter forlader han landet sammen med sin kæreste med kurs mod Europa.

Pludselig råber min ven, at min kæreste har ringetHagos

Men før han kom så langt, måtte han tilbringe to måneder i et libysk fængsel, hvor der hverken var nok mad eller drikke. Hagos sov på et stykke pap på gulvet og kunne ikke komme i bad.

Han stikker af fra fængslet sammen med en gruppe unge mænd.

”Der var mange, der blev skudt eller fanget igen. Men jeg var heldig. Jeg kom sikkert frem,” fortæller Hagos.

En af de fængslede har på forhånd smuglet en telefon ind og fra den ringet til en menneskesmugler, der henter dem uden for fængslet.

Anne overlevede terror: “Sådan som vi står, vil Barbara dø først, så Amalie og til sidst mig”

Hagos kommer med båd til Italien. Han tænker ikke på andet end sin kæreste. Han skriver til hende på Facebook:

”Jeg er kommet til Italien, jeg er i live. Hvor er du?”

Men han får intet svar.

Han kommer til Danmark den 7. september 2014 og får opholdstilladelse. Og en dag ringer telefonen.

”Jeg står i køkkenet og laver mad. Min telefon ligger til opladning. Pludselig råber min ven, at min kæreste har ringet. Hun har fået opholdstilladelse i Sverige,” fortæller Hagos.

”Lige så trist, som jeg var, mens jeg var adskilt fra min kæreste, lige så glad blev jeg, da hun ringede og fortalte, at hun var i live.”

Ghetto-bibliotek var plaget af tyverier og brostenskast. Så ansatte de Mohammed

I dag tre år senere, har Hagos et job som tolk og en søn med sin kæreste i Sverige.

”Jeg tænker ikke så tit på min flugt, efter jeg har fundet min kæreste. Jeg kan ikke glemme alt, men jeg bruger mine kræfter på at tænke fremad,” forklarer han.

Jeg mødte ham i forbindelse med forestillingen ‘Fortællinger på Flugt‘, som Dansk Flygtningehjælps ungdomsorganisation DFUNK arrangerer. Han håber, at folk vil få en bedre forståelse for flygtninges liv, når de har hørt hans historie.

”Min ven fortalte mig, at hans veninde spurgte ham: ’Havde I ikke nogen madpakke med?!’. Det er jo en livsfarlig tur. Vi havde ikke mad – eller noget med i det hele taget.”

Fortællinger på Flugt‘ kan i de kommende måneder opleves i Aalborg, Odense, Aarhus og København. 


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

LÆS OGSÅ