luk
Menu Del på messenger
Billedet stammer fra byretten i Holbæk, hvor Kundby-pigen i maj blev idømt seks års fængsel. En straf, der i denne uge blev hævet til otte år. Foto/ POLFOTO

Anbefaling: Podcast om Kundby-pigen er fascinerende og foruroligende

Radio24syv giver et grundigt og interessant indblik i en af Danmarks mest bemærkelsesværdige terrorsager.

Vi har alle sammen læst utallige overskrifter om ‘Kundby-pigen’ – teenageren fra den lille by Kundby, der er dømt for at have planlagt et terrorangreb mod sin gamle folkeskole og en jødisk skole i København.

Men hvem er hun egentlig?

Hvordan kunne det komme så vidt, at en 15-årig dansk pige kunne finde på at ville bombe “de vantro” i ISIS’ navn?

Anne overlevede terror: “Sådan som vi står, vil Barbara dø først, så Amalie og til sidst mig”

Det forsøger Radio24syv at give et svar på i podcasten ‘Pigen’, som jeg varmt vil anbefale dig at lytte til.

Igennem fem velproducerede og velfortalte afsnit får vi et fascinerende og foruroligende indblik i pigens sind, og hvor lidt der skal til for at skubbe et utilpasset ungt menneske ud over kanten.

Det sker blandt andet gennem interviews med folk, der har været i tæt kontakt med pigen, samt dagbogsoptegnelser og en hårrejsende, hemmelig lydoptagelse.

Seks hackere bekæmper ISIS med porno og fake news

Torsdag sluttede serien med en epilog, efter at Kundby-pigen først på ugen blev idømt otte års fængsel for forsøg på terror.

Det var en skærpelse af byrettens oprindelige dom – men mildere end den forvaringsdom, som anklageren gik efter.

‘Pigen’ er ikke den fulde historie om Kundby-sagen – hverken pigen selv eller hendes forældre medvirker i interviews. Men det er den grundigste og stærkest fortalte til dato.

Du kan høre serien her, men den burde også være nem at finde på din podcastapp.


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

Mere fra Jesper Olsen