luk
Menu Del på messenger
Grimhøjmoskéens talsmand Oussama El-Sadi mægler mellem banderne i Aarhus. Foto/ POLFOTO

Kontroversiel moské holder fredsforhandlinger i bandekonflikten i Aarhus

Overblikket denne morgen byder på en højest usædvanlig partner i mæglingen mellem banderne i Aarhus. Du kan også blive klogere på utroskab, klamme pizzerier og russiske atleter.

God fornøjelse.

Grimhøjmoskéen mægler i bandekonflikt

Det er ikke kun i København, at bandekrigen hærger. Også i Aarhus har banderne bekriget hinanden i flere måneder.

Den konflikt vil Grimhøjmoskéen sætte en stopper for.

I søndags afholdt den kontroversielle moské, der tidligere har fået kritik i forbindelse med TV2-dokumentaren ‘Moskéerne bag sløret’, et mæglingsmøde mellem imamer, naboer og op imod hundrede bandemedlemmer, fortæller TV2 Østjylland.

Ifølge formand for Grimhøjmoskéen Oussama El Saadi gik mødet godt, og banderne gik derfra ”tættere på at være venner end fjender”.

Byrådsmedlem fra Venstre Gert Bjerregaard er dog bekymret over, at det er en moské, der mægler i sagen, og mener, det skal være op til politiet at stoppe den verserende bandekonflikt.

Imamer fra Grimhøjmoskeen har angiveligt påtaget sig rollen som mægler mellem bander i Aarhus. Men det skal de holde sig fra, mener flere politikere

Posted by TV2 ØSTJYLLAND on Tuesday, December 5, 2017

Trump rykker ambassade til Jerusalem

Trods utallige advarsler fra resten af verdens ledere, vil Donald Trump rykke den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem.

Hvis Trump flytter ambassaden vil det være en rød klud i ansigtet på de mange palæstinensere, og det kan have store konsekvenser for stabiliteten og fredsprocessen i området.

 

Klamme pizzerier skal tvangslukkes

Ulækre pizzaer, gammelt slik og beskidte lokaler. I fremtiden skal Fødevarestyrelsen kunne tvangslukke kiosker og pizzeriaer med sundhedsskadelige fødevarer i op til seks måneder.

Forhåbningen er, at en tvangslukning skræmmer madfuskerne mere end udsigten til en sur smiley.

Sara kan ikke stoppe med at være utro

Hvorfor er der nogle mennesker, der er utro? Ikke bare én gang, men to, tre, fire, fem gange?

Sara er en af dem, der har været utro hele sit liv. Og hun er utro, fordi hun ikke kan lade være. Sådan forklarer hun sine mange sidespring til min kollega Ole i denne læseværdige artikel.

Edderkopperne kan æde os på ét år

Hvis edderkopper arbejdede sammen ville det tage dem ét år at spise alle mennesker på jorden.

Sådan en nyhed er aldrig rar at vågne op til, især ikke på denne årstid, hvor de lodne dyr har slået sig ned i kroge og på badeværelser inden døre. Men den skulle altså være god nok:

Hvis man sammenlægger de tons mad, edderkopperne årligt spiser, svarer det til vægten af alle os mennesker, skriver Washington Post.

Bon appétit.

 


FORMAT er under udvikling. Vi eksperimenterer både med historier, koncepter og design. Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har regnet den ud, så hvis du har feedback, er du meget velkommen til at kontakte os og fortælle os, hvad du kan lide – og hvad vi kan gøre bedre. Tak fordi du læser med.

Mere fra Mette Viktoria Pabst