Foto/ Ritzau Foto

10 ting københavner-snuden lærte af Polles Snave

Det hedder brånsvir! Og ingen laver den som fynboerne.

Jeg havde aldrig sat mine fødder på Fyn, før jeg for snart syv år siden mødte en pige, som sagde, at hun var fra Dreslette.

Dreslette var – viste det sig til min overraskelse – ikke en fedtfattig dressing, men en lillebitte landsby på Sydvestfyn. Samt navnet på det sogn, den lå i.

Det sagde mig ingenting, men så nævnte hun navnet på nabobyen: Snave.

Som i ’Polle fra Snave’, de grovkornede Sonofon-reklamer fra nullerne om den langhårede ungkarl Polle, som kører Puch Maxi med påmonteret mælkekasse og dagligt modtager spot og sherifstjerner fra sine brovtende soldebrødre Heino og Jøgge.

 

Jeg har siden giftet mig med pigen fra Dreslette, så det følgende er skrevet med kærlighed. Men, without further ado, her er københavnersnudens 10 totalt generaliserende observationer efter syv års feltarbejde i Snave og omegn.

Snave er de FOMO-lidendes værste mareridt

Ironisk nok er Snave og omegn smartphonens Bermuda-trekant. 4G-dækning kan du skyde en hvid pind efter. Og efter sigende var ’Sonofonos’ særligt slemme i sin tid.

Det hedder ’brånsvir’!

Du kan godt spare dig med dine fancy ortografiske argumenter. Fynboerne har opfundet brunsvigeren (hævder de i hvert fald, meeen …) – hvis de siger, det udtales brånsvir, så udtales det fucking brånsvir!

PS: Du har ikke smagt den klistrede kage, før du har smagt den fynske version.

Folk fra Snave synes ikke, at Polle fra Snave er sjov

Og du skal ikke engang tænke på at hapse et byskilt med hjem som souvenir!

 

Fynboer er lokalpatrioter – og stolte af det

Jeg tror ikke, jeg har været til et middagsselskab på Fyn, uden at vi har afsunget hyldestsangen ’Det kønneste land er Fyns’.

Og så var der den om dengang, fynboerne prikkede Gud på skulderen og spurgte, hvor de skulle bo.

”Ved I hvad,” sagde Gud.

”I kan få Fyn. Så nøjes jeg med Paradis.”

Pas også på med at bringe dén her reklame op, når du taler med en fynbo:

 

På Sydvestfyn er kaffen altid bestemt

Man kommer ikke forbi til en kop kaffe – man kommer forbi ”og får kaffen”. Bestemt form, altid.

Twin Peaks On Showtime GIFs - Find & Share on GIPHY

 

Og smalltalken er sommetider extra small

Jeg kan huske et middagsselskab, hvor det store samtaleemne var, hvorvidt byen Brylle havde mest brug for en Netto eller en Spar.

Naturen er sygt smuk

Jeg mener det. Høj himmel over solgule rapsmarker, grønklædte høje, tykke skove og blinkende søer. Du skulle se en stjernehimmel over Sydvestfyns bakkede vidder.

Man kommer hinanden ved

I Snaves naboby Ebberup køber man ikke ind i Spar – man køber ind hos Marlene, som er navnet på brugsuddeleren.

Naboer vader ind uden at banke på, og de lokale kan få timer til at gå (og kærester fra København til at falde hen), mens de hyggesladrer om genboens fætters datters nye job eller Karsten Klovbeskærer (i folkemunde hedder alle deres erhverv til efternavn), som har fået hund.

Da min kone og jeg blev gift, fik vi nærmest flest gaver fra folk, der ikke var med til brylluppet, fordi hele Dreslette og omegn skillingede sammen. Halvdelen af gavegiverne anede jeg ikke, hvem var.

Kirken er stadig cool

Dreslette Sogn er en kulturel konservesdåse, hvor man i stor stil taler, lever og ernærer sig som i gamle dage.

Det ses på de mange bindingsværksbondegårde og marker, hvor køer og grise trisser rundt og græsser. Men det ses også i den rødkalkede kirke i Dreslette, der stadig nyder ærbødig særstatus som institution og socialt samlingssted.

Men Snave sygner hen

I slipstrømmen på Polles Puch Maxi blev Snave pludselig et populært turistmål i starten af nullerne.

Byskiltene blev en eftertragtet souvenir blandt langfingrede forbifarende, og der var godt gang i den på Giraffen, Polles stamværtshus, som faktisk lå i Haarby otte kilometer væk.

I dag er Giraffen lukket, byskiltene længes efter lidt opmærksomhed, og Snave er reduceret til noget, der minder om en spøgelsesby.

Det er den uafvendelige fortælling om Udkantsdanmark. Børnene flytter til byerne og kommer ikke tilbage, og imens bliver indbyggerne ældre og ældre og færre og færre. Sølle 220 i år.

Og efter sommerens lukning af den lokale skole (der er over fem kilometer til den næste) bliver det næppe lettere at tiltrække unge familier med vokseværk.

Den lille tidslomme på Sydvestfyn er ved at blive indhentet af tiden. Det er ikke, fordi jeg selv har lyst til at bo i Snave. Men det er stadig dødtrist, synes jeg.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder