Andreas Hjort Thomsen - med gamernavnet Jern - lever i dag blandt andet af at være kommentator på esports-turneringer. Foto/ Andreas Hjort Thomsen

Overdrevet gaming bliver officielt til en sygdom: “Det giver jo ingen mening”

WHO vil have afhængighed af computerspil gjort til en psykisk sygdom. Men det ser gamere og spileksperter mildest talt som en dum idé.

Jeg har spillet sindssygt mange computerspil.

Football Manager. Diablo. Sim City. Call of Duty. Og alt muligt andet.

Men nu, kan jeg læse alle mulige steder, er man åbenbart psykisk syg, hvis man bliver alt for opslugt af computerspil.

Det er WHO – Verdenssundhedsorganisationen – der i et nyt forslag vil have afhængighed af computerspil defineret som en psykisk sygdom. En såkaldt “gaming disorder”.

Du er ifølge dem sygeligt afhængig, hvis du spiller så meget, at det fucker med din søvn og din evne til at komme i skole eller på arbejde.

Det lyder i mine ører helt vildt, at det skulle være en decideret psykisk lidelse, hvis man spiller for meget – også selvom jeg da har prøvet, at computerspillet nogle gange gik udover min nattesøvn, da jeg gik i skole.

Jeg har derfor ringet til en af Danmarks største eksperter i gaming – DR 3s esports-ekspert Andreas ‘Jern’ Thomsen – og en af Danmarks førende forskere i computerspil for at forstå, om afhængighed af computerspil egentligt bør kaldes en psykisk sygdom.

Ja, gaming kan være et problem

Andreas ‘Jern’ Thomsen er en af danskere, der lever af computerspil.

Han har selv været professionel gamer – dengang spillede han otte timer om dagen og livestreamede sammen med tre venner døgnet rundt. I dag kommenterer han dog mest andre, der spiller computer.

Og han mener, at det kan være et problem, hvis man gamer for meget.

“Jeg havde en ven, som var deprimeret og brugte gaming til at komme væk fra alt. Gaming er på sin vis en god måde at flygte fra problemer på,” siger han.

20-årige Michaela er professionel gamer: Ikke alle drenge vil have en pige på holdet

“Men det bliver et problem, når du bruger så meget tid på det, at du ikke kan konfrontere de problemer eller udfordringer, du har i livet. Så vælter det lige pludselig,” siger Andreas ‘Jern’ Thomsen.

Flere nye computerspil får gamere til at bruge tusindvis af kroner på en måde, der minder om gambling.Foto/ POLFOTO/Ritzaufoto/Jacob Ehrbar

Gik ud over søvn og karakterer

Da Andreas ‘Jern’ Thomsen var yngre, har han selv prøvet, at computerspil nogle gange fyldte for meget i hans liv.

“Jeg har da 100 procent kunnet se det på mine karakterer og evne til at komme i skole om mandagen, hvis der var kommet et nyt spil,” siger han.

Jeg er en internetpirat. Gør det mig til et dårligt menneske?

Men overordnet bryder han sig ikke om WHO’s forslag. I hans øjne er det ikke ligefrem en psykisk lidelse eller en afhængighed, hvis man spiller vildt meget.

Han er heller aldrig blevet psykisk syg, selvom han har spillet mere end de fleste.

Afhængig af Netflix?

Men hvad siger forskningen?

Andreas Lieberoth har forsket i computerspil og pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.

Og ja, ifølge videnskaben er computerspil vanedannende, siger han. Men:

“Nogle gange er man bare opslugt af et spil, fordi det er vildt fedt. Men det kan slet ikke sammenlignes med et stofmisbrug, hvor du skaber en fysisk afhængighed og ikke kan stoppe igen, hvis du prøver.”

Han påpeger, at man jo heller ikke er psykisk syg, selvom man ser for meget Netflix.

Forskere går sammen imod forslaget

Der er også forskning, som viser, at unge, der spiller ekstremt meget, oftere har angst eller er deprimerede end deres jævnaldrene.

Ny forskning peger dog også på, at computerspil ikke i sig selv er skadelige.

Faktisk kan computerspil nogle gange afhjælpe angst og depression.

Sagt på en mere simpel måde: Computerspillene bliver en flugt, hvis man er presset i sit liv. Og er ikke årsagen til, at man i første omgang har det svært.

Sådan malker spilgiganterne forbrugerne for millioner

Derfor har Andreas Lieberoth sammen med cirka 40 andre af verdens førende forskere skrevet under på en videnskabelig erklæring, der kritiserer WHO’s idé.

“Idéen gør jo i princippet, at noget, der er helt normalt og uproblematisk for vildt mange mennesker, pludselig bliver forkert. Og det giver jo ingen mening,” siger han.

Danske Astralis er et af verdens bedste esportshold og har vundet millioner af kroner i Counter-Strike-turneringer.Foto/ POLFOTO/Ritzaufoto/Finn Frandsen

Kan game for at glemme depression

Det er dog stadig vigtigt at have fokus på, at computerspil kan påvirke særligt unge mennesker negativt, mener Andreas ‘Jern’ Thomsen.

Der er også flere steder, som tilbyder behandling med terapi og gruppesamtaler til gamere, der føler, spillet går ud over deres liv.

Og det er vigtigt, man gør noget ved det, hvis man føler, gaming fylder for meget i ens liv, mener Andreas ‘Jern’ Thomsen.

“Men det er også meget vigtigt, at folk møder én i øjenhøjde,” understreger han og fortæller, at hans forældre eksempelvis aldrig skældte ham ud, hvis hans gaming tog overhånd – de prøvede i stedet at forstå det.

Danskere har lavet det første fodboldspil kun med kvinder

Så skal jeg være bekymret for, om jeg måske lider af “gaming disorder”, hvis jeg bruger hele min weekend på et LAN-party med vennerne?

Nej, er det korte svar.

Men hvis jeg har en depression, som jeg skubber væk ved at spille konstant, bør jeg nok gå til en psykolog.

Og det bør du også.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder