Det er på tide med en kvinde foran pistolløbet i introen til en Bond-film.

4 grunde til det er på tide med Jane Bond, den kvindelige Agent 007

Alle kender James Bond.

Den der skyd-først-tænk-senere type, der kan charmere alt. Ikke super kløgtig, men intuitiv og impulsiv. En rigtig helt styret af hjertet. Med skarp situationsfornemmelse og gode menneskekender-evner.

2018 bliver et fantastisk filmår: Her er 20 film, vi slet ikke kan vente på får premiere

Sådan er Jane Bond også, den kvindelige version af Agent 007. For der er ikke nogen i den flygtige karakterbeskrivelse af konceptet “[James/Jane] Bond, Agent 007”, der ikke kan overføres til kvindekønnet.

Det mener selv en af producerne bag Bond-filmene. Og den nuværende James Bond, Daniel Craig.

Det er der nogle, som vil være uenige i. Men det er altså på tide med en kvindelig Bond, når Daniel Craig frigiver rollen efter ‘Bond 25’ i 2019.

Hvorfor? Her er fire grunde.

Jane er ligeså Bond som James

Agent 007 er et flygtigt popkulturfænomen, der står uden for tid og sted. Nogle gange spilles Bond af Daniel Craig, andre gange Roger Moore, Sean Connery eller Pierce Brosnan.

Bond ældes og yngres regelmæssigt. Han/hun/hen(?) er moderne eller retro, alt efter hvilken film du ser. Nogle gange gråhåret med buskede øjenbryn, andre gange sorthåret med den fint plukkede slags.

Bond er mere end en filmkarakter. Bond er et koncept, et symbol, ligesom Batman i Christopher Nolan-filmene. Alle – og ingen – er Bond. Men han – eller hun – vil altid være her.

De 7 bedste danske X Factor-auditions

Det eneste, der går igen i filmene, er karakterens personlighed.

Nogle tror – fejlagtigt – at Bond er et macho-symbol. Det er ikke tilfældet. Han/hun er et erotisk symbol. En kvinde kunne sagtens indtage den samme forførende rolle som James. Hun kunne endda være homoseksuel og forføre andre kvinder på samme måde som sin mandlige modpart.

Det er lige meget. For Bond er ikke nødvendigvis låst af fysik, tid, køn eller seksuel orientering.

De har allerede gjort det

Det gennemgående argument mod, at en Bond-karakter ikke kan være kvindelig, er, at karakteren oprindeligt er skrevet og opfundet som en mand.

James er James, ikke Jane, Jasmine eller Jemima. Han er en mand, fordi sådan skrev forfatter Ian Flemming karakteren.

Hvis du har det sådan, har du det ligesom Roger Moore, der selv spillede Bond i syv film, eller Christoph Waltz, der agerede skurk i den seneste Bond-film, ‘Spectre’.

Men logikken fejler, når man tænker på, at Bond-universet allerede har omfavnet et flydende kønskoncept. I bøgerne er Agent M – Bonds skrivebordschef hos MI6 – en mand, og det var han også i alle filmene før ‘GoldenEye’ fra 1995.

Men så overtog Judi Dench rollen.

Det er bare på tide

Hvad end man er Bond-fundamentalist eller progressiv fan, må man forstå, at the times they are a-changing. Det har vi vidst, siden Bob Dylan sang det for 50 år siden, og nu er pointen endelig sivet ind i det konservative Bond-univers.

James Bond blev skabt af Ian Flemming i 1953. En tid, der var åbenlyst anderledes end i dag. En tid, hvor kvinder ikke besatte de samme job som mænd, fordi den vestlige verden endnu ikke fattede, hvor nederen sexisme, misogyni og ubalance mellem kønnene egentlig er.

Move over boys: Kvinderne overtager Marvel, og det er på tide

Det ved – de fleste – i dag. Og for at M’s spådom om, at Bond er en “sexist, misogynist dinosaur, a relic of the cold War,” ikke skal gå i opfyldelse, bør filmene reflektere den stillingtagen ved at skifte køn på hovedpersonen.

Vi lever ikke i 1950’erne længere. Man kan sige meget godt om Ian Flemming, men han var ikke ligefrem en foregangsmand, når det kom til ligestilling. Det er dog ikke ham, der holder de kreative tøjler til Bond-franchisen længere – han døde for 55 år siden.

Så det er bare at komme igang. Hvilket Bond-universet også allerede (lidt) har gjort. For eksempel kan Bond ikke længere sige: “Now put your clothes back on, and I’ll buy you an ice cream,” som han gør i ‘For Your Eyes Only’.

Siden 1985 har han været mere oplyst og bagt quiche til sine kvindelige bekendtskaber:

Kvinder > mænd lige nu, når det kommer til økonomi og kvalitet

Der findes en sejlivet myte om, at film med kvindelige hovedroller ikke kan tjene ligeså mange penge som deres mandlige modparter. Men det har 2017 modbevist

De tre mest indtjenende film sidste år havde alle kvindelige hovedpersoner. ‘Star Wars: The Last Jedi’ (Daisy Ridley), ‘Skønheden og Udyret’ (Emma Watson) og ‘Wonder Woman’ (Gal Gadot).

Ikke nok med det. Da der for nylig var Golden Globe Awards, var det film med kvindelige hovedroller, der blev hyldet mest.

Ja, Marvel er skabt af mænd: Men heltindefilm er stadig på sin plads

‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ vandt for Bedste Film – Drama (Frances McDormand i hovedrollen), ‘Lady Bird’ vandt for Bedste Film – Komedie eller musical (Saoirse Ronan i hovedrollen), og ‘The Handmaid’s Tale’ vandt for Bedste Serie – Drama (Elizabeth Moss i hovedrollen).

Altså er film med kvindelige hovedroller både populære hos anmeldere og biografgængere i dag. Og man kan som bekendt kun argumentere imod popularitet, hvis man er klar på at tage fejl.

luk
Vis flere nyheder