Foto/ Caroline Attwood / Unsplash

Genial opfindelse: Her er løget, der ikke får dig til at tude

Vi vil have det her løg til Danmark NU!

Der er meget godt at sige om løg.

De er sunde. De smager godt. De lugter ikke lige så fælt som hvidløg. Og de er velegnet som metafor for ting, der har “flere lag”.

Simpelt trick fik mig til at spise sundere – men McD vil ikke indføre det i Danmark

Det er bare pisseirriterende, at man ikke kan undgå at tude som et lille barn, når man hakker dem.

Men nu er der trøst til alle os grådlabile løggnaskere. Et amerikansk firma har nemlig udviklet et løg, som ikke vil få dig til at flæbe.

Sunions, som løgene kaldes, frigiver angiveligt færre af de svovlholdige aminosyrer, som svier i øjnene og presser tårerne frem.

De er ikke genmodificeret, men er blevet fremavlet gennem en proces, der har taget næsten 30 år.

Det her hipstermad er så hipster, at det gør helt ondt at se på

Virker det så?

Tilsyneladende. Huffington Post har testet løgene, og ingen af de seks forsøgsøjne blev fugtige.

Løgene har efter sigende en god og mild smag – lidt sødere end almindelige, tårefremkaldende løg – så de sagtens kan nydes rå, hvis du er lige så mærkelig som ham her:

Eneste hage er, at eftersmagen bliver lidt mindre gennemtrængende over tid. Til gengæld slipper man så for en bismag af salte tårer.

Lige nu forhandles sunions udelukkende i USA, men det kan kun gå for langsomt med at få dem importeret til de danske supermarkeder.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder