Modelfoto. Dette er ikke et billede af Søren. Foto/ Glenn Carstens-Petersen

17-årige Søren deler hævnporno: “Det er ikke det, vi har opdraget ham til”

Der bliver stadig delt hævnporno på Facebook.

“Nudes?? Hvem har, bytter gerne??”

Sådan skrev Facebook-brugeren Mathias inde på gruppen ‘Lokumentum’ for nogle dage siden.

‘Lokumentum’ er en gruppe på Facebook, hvor medlemmerne i stil med den nu lukkede gruppe Offensimentum deler upassende indhold, racistiske jokes og provokerende videoer.

Og, viser det sig, også hævnporno.

Mads photoshoppede pik i munden på journalist: “Det er jeg ikke skide stolt af”

For der kom hurtigt svar til Mathias, der søgte nudes. Det var den 17-årige ‘Søren’, der svarede:

“Har en dropbox fuldt med det”

Herefter poster Søren et link til en Dropbox-mappe i gruppen.

En mappe fyldt med hævnporno-billeder.

Mappen, som Søren linkede til, indeholder hundredevis af nøgenbilleder af unge kvinder.

Inde på Dropbox-linket ligger der for eksempel en undermappe, der hedder Viborg-mappen, som er fyldt med de intime billeder af hel- og halvnøgne piger fra Viborg, der blev offentligt kendt i 2015.

Populær Aarhus-snapchatkonto lukket: Undskyld, vi delte hævnporno

Flere andre undermapper på Dropbox-linket har blot et enkelt kvindenavn som overskrift. Typisk både for- og efternavn.

Der er måske 45 undermapper med nøgenbilleder af navngivne unge kvinder. Flere er navne på kvinder, der tidligere er stået frem i medierne og har fortalt, hvordan deres intime billeder er blevet delt uden deres samtykke på nettet.

Det hele er der.

Sådan undgår du at dine nøgenbilleder havner på nettet

Og det hele har Søren postet i Facebook-gruppen til fri afbenyttelse. En gruppe med over 5.000 medlemmer, hvor alle kan klikke sig ind og se og downloade de hundredevis af hævnporno-billeder, som mappen indeholder.

Administratoren af gruppen ‘Lokumentum’, hvor linket er postet, nægter at slette opslaget. Han mener ikke, at han har et ansvar for, hvad der deles i gruppen.

“Jeg har intet at gøre med, hvad der bliver delt derinde. Det er ikke mit ansvar,” skriver han i en kommentar på Facebook.

Plejefar: Jeg mangler ord

Drengen, der har delt billederne, er Søren. En kun 17-årig dreng fra Nordsjælland.

Da jeg ringer til Sørens plejefar og spørger, hvad han tænker om, at Søren har delt hævnporno, bliver der helt stille i den anden ende.

Det er ikke acceptabelt,” siger plejefaren, der har været Sørens plejefar, siden Søren var 10 år gammel.

Fremmed tippede mor om datters Offensimentum-kommentar: “Jeg er dybt rystet”

Plejefaren er rystet over beskeden og siger, at han slet ikke kan forstå det.

Det er ikke det, vi har opdraget ham til. Jeg bliver skuffet og ked af, at han gør sådan noget,” siger han.

Hvad har I da opdraget ham til?

“Vi har opdraget ham til at være en høflig ung mand. Det er man jo ikke, når man gør sådan noget der.”

Hvad vil du gøre nu, hvor du ved, at han har delt hævnporno af mere end 40 navngivne unge kvinder?

“Han kommer hjem i dag fra efterskole, og så vil jeg tage en alvorlig snak med ham. Han må jo vide, at det, han har gjort, ikke bare er forkert, men også ulovligt.”

Hvad vil du sige til ham?

“Jeg vil fortælle ham, hvor skuffet jeg er… Jeg mangler lidt ord. Jeg troede, han havde forståelsen af, at sådan nogle ting ikke er noget, man gør.”

Og hvad med de mange kvinder, der nu har fået deres billeder delt?

“Ja.. det er jeg rigtig ked af.”

Den 17-årige hedder ikke Søren i virkeligheden. Vi har valgt at anonymisere ham fordi han er mindreårig, men kender naturligvis hans fulde navn.

Interviewet med Sørens plejefar er foretaget i fredags. Vi ville gerne have interviewet Søren om, hvorfor han har delt billederne, men det er ikke lykkedes os at få fat på hverken ham eller hans plejefar, efter at vi talte med plejefaren i fredags.

Den omtalte tråd, hvor billederne er blevet delt, er i løbet af weekenden blevet fjernet fra gruppen.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder