Foto/ POLFOTO//ritzau/Jens Dresling/arkiv

8 ting Anders Samuelsen nok ville ønske, at han aldrig nogensinde havde sagt højt

Liberal Alliances krav om skattelettelser bliver endnu en gang ikke til noget.

Anders Samuelsen er den ukronede konge af ultimative krav i dansk politik.

Igen og igen truer han med at vælte regeringen, hvis ikke han får de skattelettelser, han så brændende ønsker sig – helst i topskatten.

Og igen og igen ender det hele med, at Samuelsen ikke får sin vilje.

Senest i dag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at de “historisk ambitiøse skattelettelser”, Samuelsen tidligere har lovet, ikke bliver til noget i denne omgang.

Vi har samlet en liste over ting, vi nok ville ønske, vi aldrig havde sagt, hvis vi var Anders Samuelsen:

Kom jul, kom sne, kom skattelettelser

Sølle 31 dage efter det tweet må man bare konstatere, at skattelettelserne ikke kom før jul. Av, av, av, Anders.

Nå, ikke før jul. Men efter jul så!

Samuelsen fik ikke den ambitiøse skatteaftale, som han ellers var helt sikker på, før jul. Men den ville komme efter jul. Det var Anders Samuelsen helt sikker på til det her pressemøde.

Oh well, det skete så ikke.. igen igen.

Det kan du æde din gamle hat på

Engang i tidernes morgen lovede politisk kommentator Henrik Qvortrup at spise sin gamle hat, hvis Liberal Alliance kom i Folketinget. Det gjorde de, og Qvortrup åd en stråhat.

Men da Samuelsen så begyndte at stille ultimative krav om topskat, ville Qvortrup vædde igen: Hvis topskatten blev lettet, ville han gerne spise endnu en hat – men så skulle Samuelsen også love, at han ligeledes ville spise en hat, hvis topskatten IKKE blev lettet:

Det væddemål turde Samuelsen ikke indgå, men det forhindrede ham ikke i at være uklædeligt kæphøj.

Folk på Twitter laver faceswaps med danske politikere, og det er lol

Nu hvor han har tabt kampen om topskattelettelserne, fortryder han måske nok den dér emoji, der græder af grin…

… og måske også dette meget klokkeklare løfte til Qvortrups fætter senere i samme tråd på Twitter:

Hvem bider i bollen?

Anders Samuelsen har altid troet stålsat på sine skattelettelser. Så meget, at han i 2013, før Liberal Alliance kom i regering, til et oplæg på en fredagsbar sagde, at LA ville stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug.

“Æd den. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I kommer til at bide til bolle på det her,” sagde Anders Samuelsen i 2013.

Er dette parti det mærkeligste, der nogensinde er blevet valgt til noget?

Well… Det offentlige forbrug ser ud til at stige tre gange så meget næste år, som regeringen havde lagt op til. Mere end under den socialdemokratiske regering med Thorning.

Der er ingen, der bider til din bolle, Anders.

 

Skattelettelser – ellers valg!

“Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer,” sagde han i februar 2016 til Jyllands-Posten med henvisning til de topskattelettelser, han så indtrængende ønskede sig.

Der kom dog hverken det ene eller det andet – til gengæld kom Liberal Alliance i regering. Samuelsen prøvede at forklare, at så havde han jo også holdt sit løfte om at vælte regeringen, for nu kom der jo en ny regering… meeen helt ærligt, Anders: Der blev ikke holdt noget valg, og Løkke blev som statsminister.

Er skattelettelser grundlæggende godt eller skidt for økonomien?

Så måske skulle du bare ikke have udtrykt dig helt så kategorisk, når du ikke ville gøre alvor af dine trusler?

10 milliarder? Det er mere end det

Efter at Anders Samuelsen i sommer havde indset, at han ikke kunne få lettelser i topskatten, holdt han stædigt fast i, at han nok skulle få andre skattelettelser. Men nu, hvor dét krav også er faldet, ville Samuelsen nok ønske, at han ikke havde spekuleret i, hvor gigantisk store, han regnede med, at skattelettelserne ville blive…:

“Jeg så, at Børsen (dagblad, red.) forleden gættede på skattelettelser for 10 milliarder kroner. Jeg kan bare sige, at det er mere ambitiøst end det,” sagde han til DR.

En rød linje

“Vores mål er at afskaffe topskatten fuldstændig. Helt afskaffe den. I kompromisets navn og i forsøget på at finde hinanden har vi sagt, at vi har en rød linje, der hedder fem procentpoint på topskatten hele vejen op,” sagde han på et pressemøde i august 2016.

Men den røde linje skulle åbenbart ikke tages bogstaveligt.

Ville vælte sin egen regering

Okay, dette her er godt nok ikke noget, Samuelsen har sagt.

Men vi er ret sikre på, at Samuelsens højre hånd Simon Emil Ammitzbøll-Bille havde chefens velsignelse, da han for en måned siden sagde sådan her:

“Jeg er enig i, at vi får en skatteaftale, inden vi kommer til tredjebehandlingen (af finansloven, red.). Det er forudsætningen for, at tredjebehandlingen går godt.”

Anders Samuelsen får bøllebank: Her er internettets mest grineren reaktioner

Det er politikersprog, men det betyder, at Liberal Alliance ville stemme imod regeringens egen finanslov, hvis ikke de fik deres skatteaftale. Den fik de så ikke. Men de endte såmænd med at stemme for finansloven alligevel. Ups, Ammitzbøll.

Overblik: Sådan er det gået med planerne om skattelettelser

Liberal Alliance har lovet skattelettelser mange gange, og hver gang er de blevet droppet.

I 2015, da den nye Venstre-regering kom til efter Helle Thorning, fik Liberal Alliance presset 5 procentpoints topskattelettelser med ind i regeringsgrundlaget. De er ikke blevet til noget.

Overblik: Anders Samuelsen er kravlet ned fra et utroligt højt træ

I januar 2016 udskyder Løkke planerne om skattelettelser, og Anders Samuelsen truer med at trække tæppet væk under regeringen – som han på det tidspunkt ikke selv er en del af.

Det sker aldrig. I stedet indgår LA og Konservative regering med Venstre i november 2016. Og laver et nyt regeringsgrundlag, denne gang helt uden konkrete mål for skattelettelser, som Anders Samuelsen ellers har lovet.

I december 2017 truer LA så med ikke at stemme for deres egen finanslov, hvis ikke de får deres skattelettelser.

De stemte for, men fastholdt, at skattelettelserne ville komme i det nye år. Og nu. Ja.. ingen ambitiøse skattelettelser i udsigt.

Min kollega Mette Pabst bidrog til denne artikel.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder