Simon Frank er en af idémændene bag den nye datingapp YOLO. Foto/ YOLO/Thomas Bubandt

Ny dansk datingapp: “Den kommer til at ændre folks adfærd”

Fra fredag klokken 12 kan datingappen YOLO bruges.

Tinders efterfølger er kommet.

Appen hedder YOLO og er skabt af danskere.

Fra i dag gør den det muligt at dele et selfie, som er offentligt tilgængeligt i en time. Hvis der er nogen i den time, som du matcher med, har I en halv time at kommunikere i, før forbindelsen forsvinder.

Der skal altså handles hurtigt. Deraf navnet YOLO – You Only Live Once.

“På Tinder ender man i lange forløb, hvor det bliver sindssygt akavet, når man mødes, fordi man har set de der photoshoppede billeder, som slet ikke ligner virkeligheden,” siger Simon Frank, som er en af idémændene bag appen.

Når Tinder swiper for os, kan kærligheden tabe

“Vi vil gerne vil have folk til at glo mindre ned i deres telefoner. Vi vil virkelig gerne vil have, at folk skal mødes i virkeligheden.”

Sammen med makkeren Simon Lennet har Simon Frank blandt andet drevet natklubberne Simons, Sunday og Chateau Motel, og målet med appen er det samme som med resten af forretningerne:

“Det er bare en forlængelse af det, vi ellers laver, som er at skabe sociale rum, så folk kan møde nye og gamle venner. Det er det, vi har digitaliseret i appen,” siger Simon Frank.

Hvorfor har vi brug for endnu en datingapp til det? 

“De eksisterende datingsapps er som tamagotchier. De er lavet til, at man skal hænge ud i et miljø – en parallelvirkelighed – som aldrig kommer til at løse dit problem. Vi har barberet det ned, så man kun har essensen tilbage,” siger Simon Frank.

Her er fem facts om de 320.000 danskere, der dater på nettet

“Denne her app er for de lidt mere selvsikre, som vil udvide byrummet og have flere mennesker til deres rådighed.”

To dage før appen går i luften, ser nedtællingen sådan her ud.Foto/ YOLO

Simon Frank fortæller, at det gik heftigt for sig, da appen blev prøvet af en testgruppe.

“Vi blev nødt til at lukke ned for appen udover weekenden, fordi det blev for vildt. Folk kunne simpelthen ikke passe deres arbejde. De rendte rundt på kryds og tværs. Der var utroskab og ballade.”

Jeg prøvede dating-appen, der matcher folk ud fra ting, de hader

Simon Frank tror, at appen kan accelerere vores måde at skabe nye forbindelser på.

“Jeg tror, det kommer til at ændre folks adfærd, hvis de tager den til sig. Sådan noget sker. Ligesom da Grindr kom, og det gik ud over bøssebarernes omsætning, mens hotellernes omsætning gik op.”

Betyder det så, at I forestiller jer, at det skal være en global app?

“Vi starter stille og roligt i København, hvor vi kan overskue det. Det er et lokalt projekt, og vi har ikke nogen planer om at tage til Silicon Valley og prøve at sælge det.”

Hvordan skal I tjene penge på en gratis app?
“Lige nu er det ren investering. Det er for at være med. Der er ikke umiddelbart bygget en betalingsring ind i det.”

Ny datingapp går i luften med “usmageligt” reklamefremstød

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder