Michelle vs. Mark! Foto/ Amazon Studios / Universal

Underbetalte Michelle Williams ejer overbetalte Mark Wahlberg på 3 essentielle punkter

Der findes ikke en virkelighed, hvor Mark Wahlberg er en bedre skuespiller end Michelle Williams.

Men alligevel har den sløje actionstjerne/rapper/voldsmand fået omtrent 1800 gange mere i løn end Williams for nogle reshoots af ‘All the Money in the World’.

Alt det Mark Wahlberg bør undskyld for i stedet for ‘Boogie Nights’

Lame, Hollywood, lame. Og bizart. Og forkert. Hvad fuck sker der egentlig for det?

Lad mig først forsøge at forklare. Og derefter vise, hvordan Michelle Williams ejer Mark Wahlberg på tre essentielle punkter.

Alle penge i verden til Wahlberg

Efter #MeToo-anklager blev Kevin Spacey smidt ud af den biografaktuelle Ridley Scott-film, ‘All the Money in the World’, og erstattet med Christopher Plummer. Den beslutning krævede en del reshoots.

De tog ti dage, hvilket Mark Wahlberg forlangte to millioner dollars for. Han fik halvanden. Michelle Williams derimod, blev kun betalt 800 dollars for den samme mængde reshoots.

Hvad sker der, Mark?

Hvilket er omtrent 1800 gange mindre end Wahlberg. Altså virkelig skævt, overhovedet ikke okay og desuden mega akavet i en tid, hvor ligestilling og kønsdebat er højaktuelt efter #MeToo, Time’s Up og Golden Globes.

Det kan man berettiget gå og have det trist over. Længe. Hvis man tænker på hårdt nok på det, får man endda lyst til at brække sig lidt.

3 grunde til jeg synes Slender Man er lorteuhyggelig

Men lad os være mere produktive. Lad os i stedet håne Mark Wahlberg, hylde Michelle Williams og sammen huske på, at hun, i en balanceret og retfærdig verden, er ham objektivt overlegen.

Lad mig illustrere:

Skuespil

Mark Wahlberg var med i ‘Boogie Nights’. Den er god. Men den er også fra 1997. Altså er den mere end 20 år gammel, og siden da har skuespilleren kun været med i én tilforladelig film – ‘The Departed’. Og det var mere Martin Scorsese og Leonardo DiCaprios fortjeneste.

For Mark Wahlberg har et problem. Han kan ikke rigtig spille skuespil, der falder udenfor hans begrænsede machoregister af følelser. Se bare her.

Den her serie er f***ing hipster. Men du skal f***ing se den

Michelle Williams var med i 2017’s sørgeligste og næstbedste film, ‘Manchester by the Sea’, hvor hun blandt andet sørger for en af årtiets mest tilfangetagende (på den gode måde) scener. Derudover har hun medvirket i lortegode film som ‘Blue Valentine’ og ‘Brokeback Mountain’.

At sammenligne hendes evner som skuespiller med Mark Wahlbergs er en hån. Lidt som at sammenligne en hundekiks med en 26-retters menu på Noma.

Personlighed

At vælge at være med i ‘Dawson’s Creek’ siger meget om et menneske.

Mark Wahlberg har engang tæsket en mand halvt ihjel. Han er racist. Han var afhængig af kokain som 13-årig. Og han har undskyldt for en af de eneste hæderlige film, han har lavet (‘Boogie Nights’), fordi han er bange for gud.

Han har lavet ‘The Happening’, ‘Transformers’ og ‘Max Payne’. Han er et konsekvent fjols, der altid træffer dumme beslutninger.

Michelle Williams har skandinaviske rødder. Hun samler på sjældne bøger og har et barn med Heath Ledger (RIP).

Hun spillede med i ‘Dawsons Creek’. Hun er den mest Oscar-nominerede skuespiller født i 80’erne. Og hun var med i ‘Oz the Great and Powerful,’ bare for at hendes 8-årige datter kunne se en film med hende.

Musiksmag

Mark Wahlberg var rapper, før han var skuespiller. Under aliaset ‘Marky Mark and the Funky Bunch’ (?) holdt han hele Bostons hiphop-kultur som gidsler med hans “musik” i 90’erne.

Han havde tøjet, kroppen og attituden (stofmisbrug, voldsdomme og racistiske undertoner) til at make it big. Desværre manglede han noget essentielt – talent.

Værsgo DR: 7 bud på hvad der kan erstatte X Factor

Michelle Williams er hemmelighedsfuld omkring sin musiksmag. Men hun skal spille Janis Joplin i den biografiske ‘Janis’, skrev engang ‘Ol’ Man River’ på Heath Ledgers arm efter en gammel, solid musicalsang, og har været med i en musikvideo til et nummer af indiebandet Wild Nothing.

Altså har hun – indiskutabelt – bedre smag end Mark Wahlberg.

luk
Vis flere nyheder