Foto/ Ritzau Foto

Jeg savner halballernes tid

Nostalgi for provinsbørn ❤️

Hvis jeg kunne finde min gamle Nokia 6210 og læse de beskeder, som Maibritt og jeg sendte til hinanden før vores første halbal i Grænsehallen i Kruså, er jeg sikker på, at jeg ville komme helt op at køre igen.

“hVa’ TaGeR dU På zøJdE?”og “TroR dU, HaM fra 9.b komR?” forestiller jeg mig, at vi har skrevet til hinanden.

Tydeligere husker jeg duften af al den hårlak, vi kom i håret, for at vores sideskilninger ikke skulle rykke sig ud af stedet, når vi dansede, og jeg husker alle de tøjkriser, jeg havde, fordi jeg i 8. klasse stadig var så lille, at jeg ikke kunne fylde et par fede Diesel eller Miss Sixty-bukser ud.

Det problem forstår jeg ikke længere, men jeg forstår godt, hvorfor jeg synes, det var fedt at tage til halbal.

Jeg har samlet er par nostalgiske grunde her:

Forfester

Hvorfor vores forældre gav os lov til at tage til fest med en hal fyldt med fulde mennesker, da vi var 14 år, kan jeg i dag godt undre mig over. Men det ægte sjove skete sjældent ved selve halballerne.

Der var ingen udskænkning af alkohol til mindreårige til halballerne. Derfor var det slut med at drikke, når man først dukkede op i hallen og var sådan en, der stadig gik i folkeskole. (I hvert fald officielt – se punkt fire om fri bar i hækken).

Sprutten fra vores ungdom, som vi aldrig kunne drømme om at drikke igen

Alkoholen skulle derfor drikkes, inden man kom til halbal, og det betød, at forfesterne ofte udviklede sig til at være selve tilløbsstykket. Og ret farlige for unge typer, der finder ud af, at Somersby nærmest smager som saftevand!

En lys hal og en mørk hal

Der var selvfølgelig også ældre folk til halballerne, og det kunne godt være ret intenst at møde typerne, som allerede havde kørekort til scooter – og nogle gange endda også til bil!

Jeg har i hvert fald aldrig prøvet at være til et halbal, hvor der ikke opstod mindst én slåskamp. Det var en del af pakken, men når folk omkring en blev lidt for voldsomme, var det meget fedt, at man bare kunne gå ind i den hal, hvor mobildiskoteket ikke holdt til, og lyset dermed var tændt.

Halballer skubbede lidt til ens grænser, men på en tryg måde.

Diskotek Saxon

Jeg har været til halbal i Kruså, Hjordkær og Tinglev. Alle stederne var det Diskotek Saxon, som stod for musikken.

Mobildiskoteket blev stiftet mit fødeår 1989, og det eksisterer stadig!

Jens Mikkelsen har været med i mobildiskoteket de sidste 15 år, og han kan desværre berette om færre og færre bookinger til de sønderjyske halballer.

“Nu spiller vi måske til halballer 5-6 gange om året, men før i tiden var det meget mere,” siger han.

Han siger også, at der er meget færre knallerter og slåskampe til halballer i dag, men at det stadig er “det første møde, de unge har med at gå i byen”.

Hurra for, at Diskotek Saxon stadig er en del af det.

Så vidt jeg husker, begyndte de også at tage billeder fra festerne allerede dengang jeg gik til halbal. Det var før DKBN og Facebook, så man måtte ind på deres hjemmeside dagen efter og trevle hundredvis af billeder igennem for måske at finde et, hvor man kunne se sig selv som en lille prik i mængden af mennesker på dansegulvet.

Tak!

Lille video fra hjordkær halbal

Posted by Diskotek Saxon on Friday, March 20, 2015

 

Fri bar i hækken

Jeg er vokset op virkelig tæt ved grænsen til Tyskland, så selv dem, der var gamle nok til at købe i baren i hallen, gemte sprut i hækken, fordi det var billigere.

Det Elektriske Barometer lukker – her er mit afskedsbrev

Som aftenen skred frem blev det sværere og sværere at finde frem til den pose, som var ens egen. Gemmestederne i hækken udviklede sig til en form for fri bar, hvis rester man kunne kigge på dagene efter, når man skulle til badminton eller håndbold i selvsamme hal.

Ikke brug for datingapps

I det sydlige Sønderjylland, hvor jeg voksede op, var der langt til alting. Derfor kom ALLE til halballerne, og det var ret fantastisk at opdage, hvor mange mennesker, der egentlig fandtes på ens egen alder i området.

Dengang var der jo hverken Tinder, Happn eller YOLO til at give et overblik over markedet.

Ny dansk datingapp: “Den kommer til at ændre folks adfærd”

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde scorede til et halbal, men jeg kan huske den der overvældende følelse af at finde ud af, at der var virkelig mange drenge i verden 🙀

Og hvis bare Maibritt og jeg havde været opfindsomme nok, så havde vi lavet det samme trick, som pigerne i Sønderjylland åbenbart laver for tiden:

Posted by Diskotek Saxon on Saturday, December 2, 2017

 

 Far og mor var privatchauffør

Når festen var slut, skulle man ringe hjem efter mor og far, for det var den eneste måde, man kunne komme hjem på. Busserne stoppede jo med at gå ved 22-tiden.

Tidspunktet var selvfølgelig aftalt på forhånd og havde taget virkelig lang tid at forhandle hjem, men nogle gange kunne det rykkes et kvarter eller to, hvis man ringede og tiggede og sagde, at INGEN af de andre var blevet hentet endnu.

De tåbeligeste ting, vi altid siger, når vi bliver stive

Når min mor eller far dukkede op midt om natten, var der noget lige dele angstprovokerende og hyggeligt ved at skjule sin brandert, mens ens hoved snorrede af høj musik og indtryk.

Tag mig tilbage

Det giver nok meget god mening, at halballerne ikke er en lige så stor del af indvielsesritualet i voksenlivet længere, når vi har fået så mange andre måder at møde hinanden på både i virkeligheden og digitalt. Men jeg er for evigt taknemmelig for de halballer, jeg var med til.

Og også et enkelt, som foregik, før jeg kom til verden. For virkelig mange år siden tog min mor og far nemlig til det samme halbal i Bolderslev.

Min far kom hjem fra festen med min mors nummer, og dét er jeg ret glad for 😽

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder