Dan Harmon er blevet tilgivet for sexkrænkelser. Foto/ Ritzau

Kendt serieskaber leverer en mesterlig undskyldning for sit #MeToo-overgreb

#MeToo, Time’s Up og kønsdebat fortsætter med at fylde i filmbranchen.

Senest er instruktør/skuespiller James Franco blevet anklaget for at have krænket fem kvinder på forskellige måder i løbet af sin karriere.

Fem kvinder står frem med detaljer om overgreb fra James Franco

Dermed er han blevet en del af Hollywoods værste klub sammen med Harvey Weinstein, Kevin Spacey og Dan Harmon, en af skaberne af ‘Rick and Morty’, der står anklaget for at have krænket en tidligere kollega igennem flere år.

Hun hedder Megan Ganz, og hun har nu valgt at tilgive Dan Harmon – efter han gav en forklaring, som hun kalder for “en masterclass i at undskylde”.

Kan man tilgive sexchikane?

Megan Ganz var manuskriptforfatter på serien ‘Community’, som Harmon var showrunner for i slutningen af 00’erne.

Her chikanerede han hende i årevis, da han var vild med hende på en måde, som han beskriver som “creepy”, “cowardly”, “hurtful” og “dishonest”.

I en Twitter-udveksling mellem de to bekendtgjorde Megan Ganz tidligere, at hun ikke ville være i stand til at tilgive Dan Harmon for, hvordan han behandlede hende, da de arbejdede sammen.

Underbetalte Michelle Williams ejer overbetalte Mark Wahlberg på 3 essentielle punkter

Men nu har Harmon – der er berømt og berygtet for sin ærlighed omkring egne fejl og mangler – forklaret sig (og undskyldt) til Megan Ganz i seneste afsnit af podcasten ‘Harmontown’.

Og den undskyldning er altså så god, at Ganz har valgt at tilgive ham.

Det er os bekendt første gang, et #MeToo-offer har tilgivet sin krænker. Ifølge Megan Ganz er det fordi, at Dan Hamon “ikke rationaliserer, retfærdiggør eller finder på undskyldninger”. At han “ikke vagt anerkender, at han gjorde noget forkert i fortiden,” og at han i stedet giver “den fulde historie”.

“Jeg sagde forfærdelige ting”

Vi er enige med Megan Ganz. Der er milevidt fra Harmons detaljerede og selvudleverende forklaring for egne handlinger, til hvordan James Franco og andre #MeToo-anklagede har forsøgt at undskylde offentligt.

Dan Harmon siger blandt andet, at “den mest kliniske måde, jeg kan begynde at indrømme mine ugerninger på, er ved at sige, at jeg var tiltrukket af en forfatter, jeg havde magt over, fordi jeg var showrunner. Selvom jeg vidste, at de følelser var bad news.”

Og fortsætter:

“Jeg crushede på hende og afskyede hende for ikke at gengælde det. Mens det var mig, der var i kontrol over hendes løn, ansættelse, og om hun havde det godt med sig selv, når hun var på arbejde. Og jeg sagde forfærdelige ting. Ting, jeg aldrig ville have sagt, hvis hun var en mand, og hvis jeg ikke havde følelser for hende”.

Hvis du kunne lide ‘The Jinx’ vil du elske DRs nye true crime-serie

Lyt til den otte-minutter lange undskyldning her. Hør det hele – fra Harmons forvirrende indledning til hans grådkvalte “sorry” til sidst. Det starter cirka 19 minutter inde i podcasten.

luk
Vis flere nyheder