Mark Wahlberg har doneret 1,5 mio. dollars til Time's Up efter kritik af lønforholdene i filmen 'All the Money in the World'. Foto/ Sony

Godt forsøgt, men du er altså for sent ude med den donation, Wahlberg

Mark Wahlberg har doneret halvanden millioner dollars til Time’s Up-organisationen, der kæmper for ligestilling i Hollywood.

Vel at mærke efter det kom frem, at Wahlberg blev betalt 1800 gange mere – knap halvanden millioner dollars – end Michelle Williams for reshoots til filmen ‘All the Money in the World’.

Underbetalte Michelle Williams ejer overbetalte Mark Wahlberg på 3 essentielle punkter

Han har doneret pengene på vegne af Michelle Williams. En umiddelbart prisværdig reaktion fra Wahlberg, der har været under kritik for at acceptere en løn, der var så mange gange højere end sin medskuespillers.

Men også en sen reaktion – reshoot-forhandlingerne fandt sted i november. Det var først, da forskellen på Wahlberg og Michelle Williams’ løn blev udstillet og kritiseret på sociale og traditionelle medier, at Wahlberg handlede.

Wahlberg kunne have reageret tidligere

I en pressemeddelelse i forbindelse med donationen skriver Mark Wahlberg:

“Over the last few days my reshoot fee for ‘All the Money in the World’ has become an important topic of conversation. I 100 percent support the fight for fair pay and I’m donating the $1.5 million to the Time’s Up Legal Defense Fund in Michelle Williams’ name.”

Fedt nok. Men Mark Wahlberg har altså haft to måneder til selv at føle, at lønforskellen mellem ham og Williams var forkert. Og selvom Time’s Up ikke eksisterede dengang, kunne han – på eget initiativ – have valgt at gå ned i løn for at sikre Michelle Williams en mere favorabel fordeling.

Det gjorde han ikke.

Michelle Williams og Mark Wahlberg har begge hovedroller i ‘All the Money in the World’.Foto/ Sony

At han først reagerer nu, efter kritikken af lønforholdene har væltet ind over Wahlberg og WME (agenturet, der forhandler løn på vegne af både Williams og Wahlberg)  er lidt bemærkelsesværdigt.

Timingen vidner om, at donationerne måske ikke var sket, hvis den skæve løn ikke var kommet frem i lyset. Især fordi, historien om lønforholdene faktisk florerede tilbage i november, men da den – dengang – gik i sig selv igen, tog hverken Mark Wahlberg eller WME stilling til sagen.

Den første film der blev vist i Saudi Arabien i 35 år var en af årets dårligste

Det er selvfølgelig ikke en dårlig ting, at Mark Wahlberg vælger at donere det store beløb. Heller ikke, at WME donerer 500.000 dollars til Time’s Up oven i hatten.

Er det ikke bare nødvendig PR?

Men det er svært ikke at tænke, at der er tale om PR-mæssig damage control og ikke oprigtig interesse i at støtte Time’s Up.

Hvilket ikke hjælper noget, hvis Hollywood skal modarbejde det store mellemrum mellem mænd og kvinders løn.

Dog er det er ikke sikkert, Mark Wahlberg er the bad guy her. Men han personificerer en ufravigelig uretfærdighed i branchen.

Det har sandsynligvis været mange gode grunde til, han skulle betales mere end Michelle Williams. Fordi hans kontrakt var anderledes, fordi han allerede var igang med en anden film, og fordi han simpelthen sælger flere billetter.

Kendt serie-skaber leverer en mesterlig undskyldning for sit #MeToo-overgreb

Men kunne han have gjort mere for at sikre en mere balanceret fordeling af midlerne? Sandsynligvis. Desuden kunne det jo være, at det var Michelle Williams, der solgte flest billetter, hvis køns- og magtstrukturen i Hollywood så anderledes ud.

Hun er i hvert fald den bedste skuespiller af de to.

Og så er 1800 gange mere i løn bare en så bizart stor forskel, at alle argumenter om gode lønforhandlingsevner, tiltrækningskraft i biografen og sammenfald med andre projekter falder til jorden. Ingen bør få 1800 gange så meget for den samme mængde/slags arbejde.

Nogensinde.

luk
Vis flere nyheder