Foto/ Ritzau/Martin Lehmann

Til de 1.000 unge der er sigtet for børneporno: Det er fandme ikke synd for jer

Tag en tudekiks, Mira: Det er på ingen måde synd for dig, at du bliver straffet for børneporno.

1.004 unge er nok i skide dårligt humør for tiden.

For de er lige blevet sigtet for at dele børneporno. I en kæmpe aktion har politiet sigtet over 1.000 unge mennesker for at besidde og dele en sexvideo med en mindreårig pige.

En af de sigtede er 19-årige Mira Bech, der i går gav et interview til TV2. Hun siger, at hun synes det er uretfærdigt, at hun skal straffes, og at det vil ødelægge hendes liv, hvis hun får en plet på straffeattesten.

Til hende og alle de andre unge, der har delt videoen, har jeg kun en ting at sige:

I får virkelig, præcis hvad I fortjener.

I krænker hende igen og igen

Jeres handlinger har konsekvenser. I har aktivt bedt om eller delt videoen med jeres venner. En film med en kun 15-årig pige, der får stukket ting op i sig af flere drenge.

17-årige Søren deler hævnporno: “Det er ikke det, vi har opdraget ham til”

Offeret er folkeskoleelev. Mange af de unge, der har delt videoen, kender pigen. Det har været fremme, at videoen blev delt uden pigens accept – og hvem ville også have lyst til at få delt en så grænseoverskridende video på sociale medier?

Og alligevel. På trods af alt det – så ville I se videoen. I bad andre om at sende den til jer, og sendte den selv videre til jeres venner.

Nogle af jer har delt videoen hundredevis af gange. Helt ærligt, hvad har I tænkt på?

Seriøst dårlig moral

Måske er jeres forsvar, at I ikke vidste, hvad I gjorde. Måske siger I, at I ikke forstod , at det I gjorde, var ulovligt.

Men ved I hvad? Selvom I ikke vidste, det var ulovligt, så vidste I godt, det var forkert. Selvfølgelig vidste I, at det var forkert. I ved, at hvis det var jer, der var på filmen, ville I så godt som dø, når I fandt ud af, at den blev delt og delt og delt.

19-årige Oliver står bag “Offen Army”: Unge skal have lov til at være grove

I vidste, at I var i gang med at ødelægge en piges liv. Alligevel delte I den.

Og nu får I så lov at betale ved kasse et for jeres seriøst dårlige moral.

Nej, det er ikke hendes egen skyld

Én ting er den dårlige moral. Ligeså slemt er det, når I skyder skylden for det, der er sket, på pigen selv.

Som 19-årige Loke Owusu-Ansah, der til Politiken siger: “Jeg har sympati for dem, det går udover. Men man er også selv lidt ude om det”.

Eller som 20-årige Zahra Gheribawi, der i samme artikel siger: “Om du vil det eller ej, har du en del af ansvaret, hvis du laver sådan nogle film.”

Populær Aarhus-snapchatkonto lukket: Undskyld, vi delte hævnporno

Nej. Bare nej. Selvfølgelig er hævnporno aldrig offerets egen skyld. Dem, der bærer ansvaret, er dem, der deler det.

Alle har ret til at bestemme over deres egen krop!

Det betyder, at man kan tage ligeså mange videoer, nøgenbilleder og what not, som man vil: Det giver ikke andre ret til at dele det.

Jeg bliver ærgerlig talt både chokeret og vred over det normskred, der er blandt unge, når de ser deling af intime videoer som kvindens egen skyld.

Stop jer selv. Det er jer, der gør noget forkert, ikke pigen på videoen.

Jeg har ikke ondt af jer – men ondt af pigen på videoen

Der er nu 1.004 unge derude, der er i skide dårligt humør, fordi de er blevet taget i at gøre noget rigtig dumt. Men der er også en masse unge pige derude, der lige nu må være lettede, begejstrede og glade.

For alle de unge piger, der har været udsat for hævnporno, kan nu se, at de bliver taget alvorligt af retssystemet. Det er de her piger, der har taget de største konsekvenser. De er blevet krænket, de er blevet til en ondsindet joke, som folk deler med hinanden.

Fremmed tippede mor om datters Offensimentum-kommentar: “Jeg er dybt rystet”

Den unge pige, der er med i videoen, har tidligere givet interview til Information. Her har hun fortalt, at hun har været ved at begå selvmord på grund af videoen.

Det er det, I med jeres delinger og jokes har været med til at gøre mod en ung pige.

Så alle jer unge, der har delt videoen: Jeg har ikke ondt af jer.

Jeg har ondt af pigen og andre unge piger som hende, der er blevet udskammet og krænket, fordi I ville have et godt grin.

Og jeg håber, at hun kan finde en lille smule glæde i, at nogle af dem, der har krænket hende, nu får en tur igennem retssystemet på røv og albuer.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder