Nicklas Bendtner har scoret 30 mål for Danmark i 79 landskampe. Foto/ Ritzaufoto/Lars Poulsen

Tillykke til Lorden: 10 øjeblikke der gør Nicklas Bendtner til en levende legende

Lorden har fødselsdag, og det har han jo, og det er i dag 🇩🇰

Danmarks mest berømte aktive fodboldangriber runder i dag et skarpt hjørne:

Nicklas Bendtner fylder 30 år.

Vi vil gerne starte den her artikel med at ønske Lord Bendtner tillykke med fødselsdagen.

Og Bendtner selv? For en gangs skyld har han faktisk ikke givet lyd fra sig på de sociale medier, som ellers bugner med ironiske lykønskninger til landsholdsangriberen.

Lige nu hænger Bendtner ud i Chile. Så mon ikke alt kører, som det skal i Lordens verden.

De prøver på at passe ind. Vi prøver på at skille os ud

A post shared by Nicklas Bendtner (@bendtner14) on

Uanset hvad vil vi gerne hylde Bendtner med de 10 mest legendariske øjeblikke fra hans karriere.

Da han scorede det hurtigste mål ever

Nicklas Bendtner fik debut i Premier League for Arsenal, da han blev skiftet ind i en kamp mod Fulham i 2007.

Dengang troede vi – ligesom Bendtner selv – at han skulle blive en verdensstjerne.

Pione Sisto flygtede fra krigen i Sudan. Nu er han Danmarks driblende stjerne

Det skete ikke helt. Men han skrev sig dog for altid ind i Premier League-historien, da han scorede det hurtigste mål som indskifter nogensinde i den engelske liga – på et hovedstød efter bare seks sekunder på banen mod Tottenham.

Da hans selvtillid sprængte skalaen

Bendtner havde generelt mest optur i sin tid i Arsenal. I alt scorede han 24 mål i 108 kampe for klubben.

Allermest kendt er han dog nok for, hvad der basalt minder om storhedsvanvid. Han har blandt andet udtalt, at han var en af verdens bedste angribere.

I Arsenal blev alle spillerne også vurderet af en psykolog. De fik blandt andet placeret deres selvtillid på en skala fra 1-9.

Bendtners selvtillid brød dog skalaen – hans selvtillid var simpelthen på 10.

Da han scorede hattrick i Champions League

Nicklas Bendtner er også den eneste dansker, der nogensinde har scoret et hattrick i Champions League.

Det gjorde han imod FC Porto den 9. marts 2010.

Hans indsatser i Champions League toppede dog nok, da han i kvartfinalen i 2011 bragte Arsenal foran 1-0 mod Barcelona, der på det tidspunkt var det bedste fodboldhold i verden (Arsenal tabte dog kampen alligevel).

Da han virkelig giver den gas i byen

I 2009 havde Bendtner en af sine første store nedture i Arsenal.

Som 21-årig gik han i byen efter et 3-1 nederlag på hjemmebane til Manchester United i Champions League.

Quiz! Hvilken landsholdsspiller er du?

Langt ud på natten blev han fotograferet med bukserne trukket ned om benene på vej ud af en natklub.

Det var den episode, der for alvor tegnede et billede af Nicklas Bendtner som en mand, der er glad for at gå i byen (hvilket senere spirituskørsel på Gammel Strand kun har bekræftet).

Da han sendte Danmark til EM

Nicklas Bendtner har altid haft et godt tag i de nuværende europamestre fra Portugal.

I alt har han scoret seks mål imod Cristiano Ronaldo og kompagni.

Det mest afgørende scorede han i 2011, hvor han bragte Danmark foran 2-0 i en kamp, landsholdet endte med at vinde 2-1. Det var også dét mål, der sendte Danmark til EM i 2012.

Du kan se alle Bendtners mål mod portugiserne her.

Da han fik tilnavnet #lord

Vi elsker og kender alle sammen Nicklas Bendtner for kælenavnet Lord.

Det fik han i 2009, fordi han begyndte at date baronesse Caroline Fleming.

Selvom han siden har afsluttet sit forhold til Fleming – som han har en søn med – er kælenavnet hængt ved.

Da han hev bukserne ned og piskede en taxa

En anden vild bytur i Nicklas Bendtners karriere fandt sted i marts 2014.

Her endte han en aften med masser af fornøjeligheder med at trække bukserne ned og piske en taxa med sit bælte (selvfølgelig efter endnu et nederlag til hans daværende klub, Arsenal).

– Han stod til sidst og gned sig op ad sideruden med opknappede bukser, mens han piskede vognen med sit bælte og råbte, at ‘han ville kneppe mig’, som taxachaufføren sagde til BT efterfølgende.

Da han lavede det vildeste comeback i Parken

Bendtner var længe ikke en del af det danske landshold, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt.

Da han gjorde comeback i 2013 mod Italien, var det dog med pomp og pragt.

Nærmest egenhændigt var Bendtner få minutter fra at sende Danmark til VM i Brasilien, da han headede bolden i mål to gange mod Italien i Parken.

I de døende minutter af kampen udlignede italienerne dog til 2-2 og tog VM-billetten.

Derfor er fodbold endegyldigt en federe sport end håndbold

Da han kun var iklædt en BH på insta

Ja. Det behøver vel ikke nærmere forklaring.

Da han scorede mod Irland og gik amok

På trods af de mange skandaler og historier er Nicklas Bendtner faktisk vokset som menneske.

Han er skiftet til den norske klub Rosenborg, som han blev mester med i 2017. Han blev ovenikøbet topscorer i den norske liga.

På trods af succesen og udsigten til et større skifte vil han endda gerne blive hos de norske mestre. Og han har også gjort sit indtog på landsholdet igen.

Senest med målet til 5-1 i Danmarks jubelsejr mod Irland i Dublin. Hvor han tiggede og bad om at få lov til at sparke straffesparket og derefter jublede, som havde han vundet VM.

You go, lord!

10 ting vi rent faktisk godt kan lide ved Irland

Thank you Denmark 🇩🇰 🙏🏼

A post shared by Nicklas Bendtner (@bendtner14) on

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder