Overlæge bad Maja om at sidde på skødet: Jeg blev mundlam

Maja Højgaard var lige begyndt på sidste del af sin uddannelse som læge, da en mandlig overlæge spurgte hende, om hun ville sidde på skødet.

Hun havde glemt sit ugeskema og spurgte en af de ældre læger, om hun lige måtte kigge ham over skulderen, da kommentaren faldt.

“Jeg blev helt mundlam. Hvad fanden svarer man til det?” siger Maja Højgaard.

Her er de sjoveste #MeToo-jokes, der spreder lys i mørket

Oplevelsen er ikke enestående. Som læge har Maja Højgaard flere gange oplevet ældre mandlig kollega komme med upassende kommentarer eller lumre bemærkninger.

“Det er jo helt skævt, når overordnede siger sådan til en,” siger hun.

#MeToo-bølgen sætter gang i kampagne

Derfor vil Maja Højgaard nu sammen med andre læger og medicinstuderende sætte fokus på sexchikane i sundhedsvæsenet.

Det sker på Facebook-siden ‘Uden Tavshedspligt’, hvor sundhedspersonale kan sende historier om sexchikane ind, der bliver delt anonymt.

Hvis du ikke ved, hvordan man flirter efter #MeToo, vidste du det heller ikke før

Kampagnen kommer i kølvandet på den verdensomspændende #MeToo-bevægelse, der i både Sverige og Norge har fået kvindelige læger og medicinstuderende til at berette om  seksuel chikane.

“Det var #MeToo-bølgen, der fik os til at snakke med venner og kolleger om sexisme. Og vi var chokerede over, hvor udbredt problemet med sexchikane er i lægeverden,” siger Frederikke Madsen, der selv er lægestuderende og har taget initiativ til at starte projektet.

Studerende sagde fra over for sexchikane – så blev deres protest stoppet

Initiativtagerne håber, at kampagnen vil få branchen til at tale mere åbent om sexchikane og lumre kommentarer på jobbet.

“Min personlige erfaring er, at mindst halvdelen af dem, jeg snakker med, har oplevet sexisme i forbindelse med studie eller job. Men mange siger ikke noget, fordi de ikke vil gøre sig uvenner med deres overordnede, som har afgørende betydning for deres karriere,” siger Frederikke Madsen.

Valgte andet job

Maja Højgaard var en af dem, der ikke sagde noget, da hun oplevede upassende kommentarer.

“Jeg følte, jeg stod ret alene med det, og jeg fortalte det først til andre, da jeg rykkede væk fra afdelingen,” siger hun.

For Maja Højgaard har de upassende bemærkninger været en medvirkende faktor til, at hun har valgt at uddanne sig indenfor et helt andet lægespeciale.

Fem universiteter vil undersøge omfanget af sexkrænkelser. Tre ved det ikke endnu

Hun er glad for, at hendes historie nu kan være med til at sætte fokus på problemer med sexisme i sundhedsvæsnet.

“Vores historier kan vise, at der er et problem, der skal gøres noget ved,” siger hun.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder