Nogle af fortidens tv-serier er lidt for lakrids til 2018. Foto/ NBC, Cartoon Network & Fox

7 ikoniske serier, der er vildt upassende i dag

Det, der var okay at lave sjov med eller snakke om i tv-serier fra fortiden, er måske ikke okay i dag.

Tarantino taler som en sexforbryder. Men det betyder ikke, at han er det

I 2018 er folk blevet woke, som man kalder det, hvis man selv er woke. Altså opmærksomme på, hvordan man snakker om alt fra køn og race til klima og seksuel orientering i samfundet.

Den opmærksomhed har for længst nået seriernes verden. Og sørget for, at helte ikke længere må ryge, repræsentation af minoriteter er vigtig, og nedsættende kommentarer om homoseksuelle ikke er okay.

Og selvom det er en god ting, er det sjovt at kigge tilbage på tv-serier, man voksede op med, som i dag er håbløst uddaterede.

‘Johnny Bravo’ (1997 – 2004)

Det er ret vildt, at det ikke er mere end 14 år siden, ‘Johnny Bravo’ stoppede. For der har nok aldrig været en mere misogynistisk, sexistisk og objektificerende tv-serie sendt på fjernsyn.

Og så kørte den endda på børnekanalen Cartoon Network. Igennem syv sæsoner kunne verdens fremtidige generationer lære, hvordan mænd bør cat call’e, pumpe jern for at blive attraktive og desuden gå efter kvinder med urealistisk tynde taljemål.

Heldigvis havde Johnny Bravo kun middelmådig succes med sin hyper-maskuline score-taktik, hvilket nogle børn forhåbentlig har opfanget. Men det laver ikke om på, at seriens rollemodel upassende insisterer på, at enhver situation løses bedst, hvis man tænker med pikken.

‘Friends’ (1994 – 2004)

De fleste elsker ‘Friends’, og hvis man ikke har genset serien de sidste 10 år, ved man ikke, hvor gammel den pludselig er blevet.

Fra hvordan Chandler, Joey og Ross ikke kan vise følelser for hinanden, fordi de er bange for, det kan “misforstås”. Til hvordan Ross fyrer en mandlig babysitter, som han tror er homoseksuel, hvilket gør Ross utilpas.

Og hvordan serien ubalanceret skildrer, at mænd (Joey) er seje, hvis de har været sammen med mange kvinder, mens Monica er lige ved at miste sin kæreste Richard, fordi han er bange for, hvor mange hun har været sammen med.

Og selvfølgelig hvordan Monicas fortid som tyk konsekvent skildres som noget skamfuldt.

‘Mighty Morphin’ Power Rangers’ (1993 – 1999)

Ingen 90’er-serie var lige så slem til at sætte etniske minoriteter og køn i stereotypiske bokse som ‘Power Rangers’.

Den sorte Power Ranger breakdancede, hørte rap-musik og var … ja, sort, mens den lyserøde var meget “piget” i virkeligheden. Den gule var selvfølgelig asiat under hjelmen, og den hvide var en straight white guy og den stærkeste Ranger på holdet.

Serien var så unuanceret, whitewashed, ekskluderende og fordomsfuld, at det er svært at se ‘Mighty Morphin’ Power Rangers’ som andet end et småracistisk værk. Enten det, eller også har skaberne været totalt privilegieblinde og tonedøve tilbage i 1993.

Den var aldrig gået i dag.

‘Ko og Kylling’ (1997 – 1999)

Cartoon Network-programmet ‘Ko og Kylling’ var underligt. I hovedrollerne har vi to forskellige dyr, der er søskende og født af menneskeforældre, der ingen overkrop har. I en anden rolle har vi en djævel, der konstant går rundt i bar røv.

Der sker så mange upassende ting, der ikke ville gå på børne-tv i 2018. Ko har for eksempel en vane med at slikke Kyllings hagevedhæng, der ligner noget, der ikke hører hjemme i et børneprogram.

Det mest upassende fandt dog sted i afsnittet ‘Buffalo Gals’. Her støder Ko og Kylling på en gruppe kvindelige bikere, der insinueres at være lesbiske på en rimelig stereotyp måde.

De lavede ikke andet end at spise gulvtæpper og måtter … get it?

‘Seinfield’ (1989 – 1998)

‘Seinfield’ er uskyldig på overfladen. Problemet med serien ligger i dens snæversyn. Hvordan den udelukkende taler ud fra verdens mest priviligerede synspunkt – den hvide, heteroseksuelle mands.

Repræsentation af seksuelle minoriteter og forskellige etniciteter eksisterer ikke i ‘Seinfields’ univers. Og det skulle blive standarden for New York-baserede sitcoms i mange år fremover.

Oven i hatten var serien – ligesom ‘Friends’ – storforbruger af slet skjult homofobi, hvor karakterne føler sig angrebet på deres maskulinitet, hvis nogen tror, de er homoseksuelle:

‘Looney Tunes’ (1930 – 1969)

Alt er galt med ‘Looney Tunes’ set med 2018-briller. Den tudsegamle tegneserie står ikke tilbage for at være racistisk, homofobisk, sexistisk og fat-shamende.

Generelt er ‘Looney Tunes’ faktisk bare rigtig god til at forstærke problematiske stereotyper, og det villle ikke gå i dag.

Se bare, hvordan det japanske folk fremstilles i den her tegnefilm fra 1943:

‘That 70’s Show’ (1998 – 2006)

De yngste seere af ungdomsserien ‘That 70’s Show’ begriber måske ikke rigtig, hvad der foregår i “The Circle”, hvor seriens karakterer ryger hash.

Det eneste, de ved, er, at det hele bliver ekstra sjovt, når karaktererne sætter sig om bordet i den røgfyldte kælder.

Jeg har prøvet noget nyt. Jeg er blevet forarget over noget, jeg har set på tv

Den forherligelse af rusmidler ville fremstå krads i 2018. For selvom nogle folketingspolitikere går ind for legalisering af hash, vil mange sundhedsfikserede og pacende 2018-forældre have det svært med, at deres børn ser et tv-show, der fortæller, at hash er godt.

luk
Vis flere nyheder