Juhuuu: 157 nye emojis på vej

Nu er den officielle liste over de kommende emojis offentliggjort.

En cupcake, en påfugl og et skateboard. Det er blot tre af de 157 emojis, som vi kan glæde os til i 2018.

Unicode, der står bag det fælles standardsæt af smileys, har nemlig netop offentliggjort den færdige liste over emojis, der snart bliver til virkelighed.

Hader du også det nye Snapchat? Sådan får du det gamle tilbage

Emojipedia har lavet denne video, som viser eksempler på, hvordan samtlige af de 157 nye emojis kan komme til at se ud.

 

Tidligere lød melding ellers, at vi kunne se frem til 130 nye emojis, men i mellemtiden har Unicode altså tilføjet 27 ekstra.

Unicode har tidligere fået kritik for ikke at have en rødhåret emoji, og det bliver der nu lavet om på. I fremtiden kan du nemlig finde langt mere diversitet blandt dine emojis. Der kommer for eksempel muligheden for både at vælge en rødhåret, afrokrøllet, skaldet og hvidhåret emoji.

Min kæreste tror, jeg er sur, når jeg sætter et punktum. Nu forstår jeg hvorfor

Derudover kommer der en superhelt, som du selv kan vælge køn og hudfarve på – og de nye ben og fødder kommer også i forskellige hudfarver.

Det er endnu uvist, hvornår du præcist kan finde alle de nye emojis på din telefon. Det er nemlig telefon og styresystems-producenterne, der selv fortolker og laver de forskellige emojis, og derfor kan der være lidt forskel på måde udseende og udgivelse alt efter hvilken telefon man har.

Ifølge Unicode burde de begynde at poppe op på smartphones i løbet af august og september i år.

Betyder ☺ at du er glad? Emojis skaber forvirring

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder