30-årige Katrine Blauenfeldt opfordrer kvinder til at være bedre til at sige ja, når de gerne vil have sex. Foto/ Privatfoto

Kvindelig debattør: Ja, det er svært for mænd at forstå kvinders nej

Kvinder skal lære at sige ja, når de rent faktisk har lyst til sex, lyder det fra debattør.

Et nej er ikke altid bare et nej.

Nogle gange siger kvinder nemlig nej til en mand i byen, selvom de rent faktisk synes, han er sød, eller de gerne vil knalde med ham.

“Det kan være rigtigt svært at tyde alle signaler, når der er indtaget alkohol, og det er mørkt. Der er helt sikkert mange fyre, der har prøvet en kvinde tøvende sige nej, selvom hun mente, han skulle blive ved.”

Sådan lyder det fra debattør Katrine Blauenfeldt.

Hendes pointe er nogenlunde sådan her: Debatten om seksuelle grænser og overgreb er alt for sort/hvid. Og den har alt for meget fokus på, at kvinder bare skal sige nej til alt, og anerkender ikke kvinder som seksuelle væsener, der har lige så meget lyst til sex som mænd.

Hvis du ikke vidste, man flirter efter #metoo, vidste du det heller ikke før

Det har hun skrevet et debatindlæg om til Politiken. Vi ringede derfor til hende for at forstå, hvad hun helt præcist mener.

Hun erkender, at det er et budskab, der provokerer. Men hun er slet ikke i tvivl om, at det passer. Og det har gjort det svært for mænd at finde ud af, hvad kvinder egentligt vil.

“Ja, jeg kan godt forstå, at det er svært at finde ud af kvinders ja- og nej-tegn,” siger hun.

Kære mand: Sådan flirter du uden at “lave en #MeToo”

“I byen kan der være to fyre, der kommer op til dig på helt den samme måde. Den ene er du ikke vild med. Men den anden synes du måske, er en snack. Men du siger nej til dem begge. Bare på to helt forskellige måder,” siger hun.

“Der skal vi kvinder altså være tydeligere i spyttet. Kvinder skal lære at sige ja, når de rent faktisk mener ja. Og lære, at de ikke er nogle hoes, hvis de siger ja.”

Det er ikke, fordi Katrine Blauenfeldt mener, det er OK umotiveret at rage på kvinder. Det er totalt uacceptabelt.

Hun mener også, at mænd altid skal tage et nej for et nej – også selvom kvinder nogle gange mener noget andet.

“Hvis de får et nej, skal de bare sige “OK god aften.” Så bliver kvinder jo nødt til at lære at sige ja, når de mener ja,” siger hun.

Carl-Mar Møller: Manden ved altid, hvornår han går over kvindens grænse

Men hvorfor pokker siger kvinder egentligt nogle gange nej, selvom de mener ja?

“Vi kvinder får meget tidligt at vide, at vi skal passe på med, hvor mange vi har sex med. Samfundets syn på kvinder siger, at vi skal være ærbare og jomfruelige,” siger Katrine Blauenfeldt.

“Derfor bliver tvunget til at sige nej, selvom vi ikke mener det. Det er et luder-Madonna-kompleks, hvor du enten er en billig ho eller en dydig kvinde. Og sådan er virkeligheden ikke,” siger hun.

Det finder hun dybt problematisk. Det giver nemlig et billede af kvinder, mener hun, hvor deres seksualitet “ligger i dvale” og skal aktiveres af en mand, frem for at det er noget hun selv aktivt kan tage ansvar for.

Det vil hun gerne gøre op med.

“Vi skal i langt højere grad også hylde kvinders seksualitet og ret til deres egen krop. De skal være okay, at kvinder siger “hey, jeg vil også bare gerne knalde”. Jo mere fokus, der kommer det, jo mere naturligt bliver det også,” siger hun.

Emilie kaldte sig mandschauvinist. Nu har #MeToo gjort hende til feminist

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder