Vi samler op på historiens bedste og værste Melodi Grand Prix-sange. Foto/ Scanpix/Ritzau

Fem gode, fire dårlige og én helt WTF: De Melodi Grand Prix-sange, du aldrig glemmer

Had det eller elsk det, det er tid til dansk Melodi Grand Prix igen.

Lørdag går det ned i Gigantium i Aalborg. 10 mere eller mindre talenfulde musikere, der mere eller mindre er fra Danmark, og nogle gange synger dansk, skal dyste om en klækkelig sum KODA-penge for at blive spillet på P4 året ud.

Vi er kede af at sige det, men de her 10 jokes fra ‘Friends’ holder slet ikke i dag

Det er jo værd at følge med i. Eller i hvert fald notere sig stadig sker.

Og så kan man jo bruge anledningen til at mindes de gange, at Melodi Grand Prix stak helt af.

På gode, dårlige og én virkelig underlig måde.

Fem seriøst gode Grand Prix-sange

 

‘Danse i Måneskin’ – Trine Dyrholm (1987)

 

 

Så simpelt, så smukt. Fed cirkusjakke og en saxofonsolo for the ages. Hvad mere kan man ønske sig?

Trine Dyrholm pre-skuespilsgennembrud var en lysende stjerne på en måneskinsoplyst nattehimmel.

‘Video Video’ – Brixx (1982)

 

 

Brixx var så meget forud for sin tid. Han sked på venner, kærligheds- og udendørsliv for at hellige sig et skærm-fokuseret liv, 25 år før der fandtes smartphones og iPads.

Stor kunst har det med at se ind i fremtiden.

‘Holder Af De Ting’ – Regner Egekvist (1984)

 

 

Regner Egekvist rammer simpelthen den nonchalante 80’er charme lige i røven.

Hans larger than life-performance, bandets outfits, det gennemgående synth-beat og saxofonisten går simpelthen op i en højere, tids-transcenderende enhed.

Det her nummer hører mere hjemme på Haven Festival i 2018 end Melodi Grand Prix i 1984.

‘Stemmen i Mit Liv’ – Kølig Kaj (1997)

 

 

Rap fandt vej til Dansk Melodi Grand Prix i 1997, og den gjorde det med bravour.

Den skamløse brug af endnu-ikke fortærskede hiphop-klicheer og det sindssygt solide kor gør Kølig Kajs genre-pionerende mesterværk til 90’ernes største Grand Prix-basker.

‘Drama Queen’ – DQ (2007)

 

 

Lad mig være ærlig. 00’erne var et skidt årti for Dansk Grand Prix. Rollo & King, Malene Mortensen, Tomas Thordason og Sidsel Ben Sammane. Det var ikke godt.

Heldigvis rykkede DQ ved nogle ting. Selvom nummeret i sig selv grænser til det belastende.

Men tanken om, at DQ gjorde Danmark så woke i 2007, at en drag queen kunne vinde det her konservative show, gør, at sangen fortjener al hæder.

Fire uudholdelige Grand Prix-sange

 

‘Boom Boom’ – Mabel (1978)

 

 

Ja, de har stor, sjov tromme. Men lige meget hvor stort et symfoniorkester, de tager med, laver det ikke om på, AT DE IKKE KAN SYNGE, OG TEKSTEN ER IDIOTISK.

‘Sku’ Du Spør’ Fra No’en’ – Kirsten og Søren (1984)

 

 

Kirsten Siggard (der senere antog aliaset Hot Eyes og af uransagelige årsager ownede flere Grand Prix’er i 80’erne) og Søren Et-Eller-Andet (der ikke laver andet end at brumme i mikrofonen og grine fjoget) står bag dette øretæveindbydende nummer.

Det er umuligt at gennemskue, hvad den her sang handler om. Noget med Peter Pan?

Øv. Og så det der børnekor. Øv.

‘Copenhagen Airport’ – Annette Heick (2007!)

 

 

Der foregår mange chokerende ting under den her 3-minutter lange sang. Det store, altoverskyggende spørgsmål, man sidder tilbage med til sidst, er:

Hvordan slipper et 40-årigt menneske afsted med at opføre sådan en sang på landsdækkende fjernsyn i 2007?

‘Denne gang’ – Trine Jepsen og Michael Teschl (1999)

 

 

To ting:

1) Træd væk fra guitaren, Michael, den siger alligevel ikke noget.

2) “Facaderi” er ikke et ord.

… Og 1 totalt WTF-Grand Prix-sang

 

‘Luciano’ – Amin Jensen (2008)

 

 

Du havde verden i din hule hånd, Amin. Så smed du det hele væk, fordi du ikke kunne skjule din akavede Luciano Pavarotti-fandom.

“Oh hi Mark”-Mark: The Room har lært mig alt

Det er ikke decideret dårligt. Det er bare så sygt underligt, at man ikke fatter, om det er real MGP-life.

Du kan se 2018-udgaven af  Dansk Melodi Grand Prix på DR1 lørdag den 10. februar kl. 20.

luk
Vis flere nyheder