Foto/ Richard Shotwell/Ritzau Scanpix

YouTubes sorte får dummer sig igen – nu tjener han ikke en krone

Logan Paul er tilsyneladende ikke blevet klogere efter sin skandaløse selvmordsvideo. Nu har YouTube taget alle reklameindtægter fra ham.

YouTube-stjernen Logan Paul har åbenbart ikke groet en samvittighed, siden han i december skabte skandale med en morbid video, hvor han viste nærbilleder af en mand, der havde hængt sig selv.

YouTube-stjerne viser død mand i smagløs video – får internettet på nakken

22-årige Logan Paul havde dårligt undskyldt og genoptaget vloggeriet, før han igen kom i gabestokken. Denne gang for at joke med den farlige Tide Pod-challenge, som opfordrer folk til at spise små kapsler fyldt med vaskemiddel, og for at tage en levende fisk op af en dam og give den hjertemassage.

Folk er begyndt at spise vaskemiddel, fordi … internettet

YouTube havde allerede smidt Logan Paul ud af deres mest prominente annonceplatform Google Preferred. Men efter de nye sager har de strammet straffen over for smertensbarnet, som nu har fået frataget samtlige reklameindtægter på sine videoer.

“Det er ikke en beslutning, vi har truffet let. Men vi mener, at han har udvist et adfærdsmønster i sine videoer, som gør, at hans kanal ikke blot er upassende for annoncører, men potentielt skadelig for det samlede fællesskab,” udtaler YouTube.

Bedre sent end aldrig: YouTube tager endelig ansvar for syg selvmordsvideo

Logan Paul er en af de mest succesfulde youtubere og menes at tjene op til syv millioner kroner om måneden i annonceindtægter. Men i den kommende tid vil han altså ikke tjene en rød reje.

YouTube har ikke meldt ud, hvor længe straffen gælder.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder