Foto/ DR Presse

Fuckbois: Hvis man deler andres nøgenbilleder, er man et svin

De tre drenge fra "Fuckbois", er blevet kaldt “et tegn på, at fremtiden er tabt”. For drengene selv fylder ligestilling, hævnporno og kærlighed dog mere end haten.

Victor Skjødt har fået 600 nye følgere på instagram, siden første afsnit af DR3’s nye dokumentarserie ‘Fuckbois’ havde forpremiere. Mest piger.

“Der er kog på,” siger han, mens han kigger over på sine to kammerater, Kim Taggard og Mikki Wisler, som også er med i dokumentarserien.

Næsen er begravet i telefonen. Håret “sidder til en mil”.

Vi har sat de tre drenge stævne for at tale om hævnporno, drengekodeks og kvinder, dejlige kvinder.

Hvis du har set første afsnit af ‘Fuckbois’, er du sikkert blevet forarget. Det er der i hvert fald mange, der er. For eksempel radioværten Ayse Dudu Type:

Men haten har ikke ramt drengene, der ifølge dem selv slet ikke er fuckbois. Tværtimod har de stor respekt for kvinder, hvis man skal tro deres egne ord.

“Haten giver os bare mere opmærksomhed, og det er vigtigt for at få budskabet om ligestilling og seksuelle krænkelser ud,” siger Kim.

Især er drengene optaget af sagerne om hævnporno.

“Det er forkert. Der er mange drenge, der synes, det er pissesjovt. Men pigerne bliver knust af det. Ens krop er det mest personlige, man har. Det er ikke fedt, at hele Danmark ser det, hvis man ikke vil,” siger Mikki.

17-årige Søren deler hævnporno: “Det er ikke det, vi har opdraget ham til”

Det er tydeligt, at drengene ikke er helt så “afstumpede” som de fremstår i den omdiskuterede serie. Både kvinders rettigheder og behandlingen af andre mennesker er noget, som fylder hos de tre unge gutter.

Og det er måske den mest rammende beskrivelse af de tre. For grundlæggende er de bare nogle unge boys, som lige nu oplever, hvordan det er at blive eksponeret i bedste sendetid. Især deres rating af piger, på skalaen “rigtig grim til rigtig dejlig” har fået feminister som Louise “Twerk Queen” Kjølsens pis i kog.

Men den vrede giver Victor på 19 år ikke meget for.

“Vi er jo ligesom bare et udpluk af den kultur, som drenge har. Lur mig om andre drenge i den her alder ikke også vurderer piger udfra en eller anden skala. Det er sgu meget normalt,” siger han.

Jeg har prøvet noget nyt. Jeg er blevet forarget over noget, jeg har set på TV

Det kan dog være svært ikke at forholde sig lidt kritisk til nogle af de ting, som drengene siger i dokumentarserien. For eksempel da Mikki henvender sig til Kim, efter at han har scoret hans veninde:

“Bro, du ved godt, at jeg kan være ordenlig, når jeg vil”.

Den kommentar lugter jo lidt af, at I ikke altid behandler pigerne så pænt? 

“Jeg har en tendens til at blive hurtigt træt af pigerne. Men jeg behandler dem stadig ordentligt og siger til dem, at det her ikke kan gå, og jeg forklarer, hvorfor jeg ikke gider at lave noget med dem,” forsvarer Mikki sig.

Så måske er de her drenge bare blevet syndebukke for en hel generation af unge, som kæmper for anderkendelse og status?

For statusen er vigtig for dem. I programmet opgøres din placering på rangstien i drengegruppen, ud fra hvor mange du har haft sex med. For anerkendelsen fra de andre drenge, når du “har lavet en frådderen dame,” er næsten større end selve erobringen.

“Noget af det fedeste er jo at score en rigtig flot pige, og drengene så siger; det er kræftedermer en god scoring. Det er bare en fed følelse i kroppen. Jeg ved ikke hvorfor,” fortæller 18-årige Kim.

Du ved, I er bedste venner, når…

Deres drengegruppe betyder nemlig alt. Men der er alligevel noget med de “lækre damer”.

“De er bare dejlige,” falder det prompte fra Victor, mens han slår et genert smil op.

“Piger kan jo gøre en helt skør i bolden. De ved lige, hvilke nogle knapper som de skal trykke på,” griner han.

De tre drenges liv skildres indtil videre som rimelig gidningsfrit med gode venner, sjove byture og masser af damer. Men selvfølgelig er det ikke altid sådan, slår de fast i kor.

“Vi er ligeså teenage-forvirrede som alle andre. Over alle de tanker, som man går og roder med, når man er 18 år, og prøver at finde ud af, hvad fanden sker der egentlig i livet ikke?” siger Mikki.

luk
Vis flere nyheder