Foto/ Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix

Tarantino taler som en sexforbryder. Men det betyder ikke, at han er det

Kan shitstorme blive en rutine? I så fald er det sådan en, der har ramt Quentin Tarantino i de sidste par uger med #MeToo-styrke.

Det ene Tarantino-minde var mere klistret end det andet: Han har spyttet på en skuespiller. Bidt i en anden. Tvunget den første til et livsfarligt bilstunt. Ignoreret Harvey Weinsteins overgreb på flere af dem.

Og allermest slimet: Han kaldte den 13-årige pige, som Roman Polanski voldtog i 1977, for en ”party girl”, der var ”nede med det”.

LÆS OGSÅ: Tarantino: Det var ikke voldtægt, da Polanski havde sex med en 13-årig

Sådan en storm kan vokse sig stor nok til at vælte en karriere omkuld. Det var vi set igen og igen under den tiltrængte #MeToo-udluftning i Hollywood.

Instruktørkollegaen Judd Apatow (’The 40 Year Old Virgin’, ’Knocked Up’, ’Trainwreck’) er bare én af de mange, som lyder klar til at boykotte Tarantinos næste film, der berører netop Roman Polanski:

Problemet er, at der ikke står #MeToo foran nogen af historierne om Tarantino. Nogle af anklagerne er dybt problematiske. Nogle er ret klistrede. Nogle er helt uberettigede.

Ingen af dem kan sammenlignes med horror-historierne om Harvey Weinstein, Kevin Spacey og lignende sexforbrydere.

Vi må og skal kunne se nuancerne midt i shitstormen, både for Tarantino og MeToo-hashtaggets skyld.

Lad os tage anklagerne én ad gangen.

Hvis Uma kan tilgive, kan vi også

Det er ikke i orden, at han har holdt hånden over sin ven Harvey Weinsteins sexregime. ”Jeg vidste nok til at gøre mere, end jeg gjorde,” har han selv indrømmet.

Men han har været ærlig, og han har sagt undskyld. Det er mere, end man kan sige om andre Hollywood-kanoner, der vidste besked.

Han har tvunget Uma Thurman til at sætte sit liv på spil. Det er heller ikke i orden.

LÆS OGSÅ: Tarantino var angiveligt tæt på at koste Uma Thurman livet. Og hun har det på video

Under optagelserne til ’Kill Bill’ tvang han hende til at udføre et bilstunt, som gik helt galt. Hun kørte direkte ind i et træ og fik permanente skader i nakke og knæ. Alt sammen for at få vinderbilledet af hendes hår, der ”blæser på den helt rigtige måde”.

Det var heller ikke i orden, at han var med til at tilbageholde en videooptagelse af ulykken, som Uma Thurman kunne have brugt til at søge erstatning. Det tog ham 15 år at ombestemme sig.

Men så sendte han også optagelserne til hende. Og for nylig gav han en dybfølt undskyldning for ulykken, som han kaldte ”mit livs største fortrydelse”.

Det var godt nok for Uma Thurman, som har tilgivet ham. Hvis hun kan acceptere hans undskyldning, burde det være muligt for os andre at gøre det samme.

Man må gerne bide

Det er til gengæld helt i orden at spytte på, bide i og tage kvælertag på sine skuespillere – på film.

Flere historier er dukket frem fra optagelserne af Tarantinos film, hvor han selv har spillet statist. Under ’Kill Bill’-optagelserne lagde han selv krop til, da The Bride skulle kvæles og spyttes i ansigtet.

I grindhouse-filmen ’Planet Terror’ spillede Tarantino en zombie Rapist# 1, hed han i manuskriptet. Og han levede sig så meget ind i rollen, da han bed sangeringen Fergie i armen, at hun fik et blåt mærke.

LÆS OGSÅ: Tarantino undskylder til voldtægtsoffer: Jeg var uvidende og ufølsom

Forargelsen over de her historier må stamme fra folk, der ikke ved, hvordan man laver film. Det er helt i orden at udspille scenen så virkeligt som muligt, så længe alle medvirkende er med på legen. Det er sådan, man laver gode film.

Der er intet i dette interview med en grinende Fergie, der tyder på, at hun ikke var med på legen.

Det var heller ikke okay for 15 år siden

Den slags historier er gift for #MeToo-bevægelsen. De mudrer grænser og skaber tvivl om de alvorlige forbrydelser, som må og skal frem i lyset.

Der er én anklage mod Tarantino, som faktisk hører til i #MeToo-debatten. Det er den, vi skal bide mærke i.

Det er slet ikke i orden at bagatallisere voldtægt af en 13-årig. Det gjorde Tarantino, da han forsvarede Roman Polanski i et radiointerview i 2003, som det feministiske medie Jezebel har gravet frem fra gemmerne. Det er ikke bare klistret, men rystende at høre instruktøren sige: ”Hun ville have den.” Efter Polanski havde fodret hende med sprut og piller, hvorefter han voldtog hende.

For 15 år siden var mange mere eller mindre enige med ham. Men det gør det ikke mere lovligt eller acceptabelt at have sex med en 13-årig.

Også denne gang har Tarantino undskyldt. ”Jeg var uvidende, jeg var ufølsom, og først og fremmest tog jeg fejl. Undskyld,” udtalte han.

Det er de små nuancer i sexismedebatten, der er sværest at håndtere. Men der er mere end nuancer til forskel mellem at forsvare drugrape af en 13-årig og at leve sig ind i rollen som zombie.

Man kan godt lære af sine fejl

Quentin Tarantino har valgt at undskylde for de anklager, der ikke er det rene vås. En undskyldning kan ikke udviske fortidens fejl, men den kan vise tegn på, at man har planer om at lære af dem.

Det må komme an på en prøve, om han har lært ikke at forsvare voldtægtsmænd i fremtiden.

Men uanset hvad han har sagt, har ingen anklaget Tarantino for sexovergreb. Og han har ikke fortjent den rutine-shitstorm, som har ramt Hollywoods overgrebsmænd.

Måske har Tarantino allerede begået flere fejl, men i så fald må vi vente med at knække hans karriere, til vi har hørt dem.

luk
Vis flere nyheder