Sarah Jessica Parker (venstre) og Kim Cattrall (nr. 2 fra højre) var venner i 'Sex and the City'. Det er de ikke i virkeligheden. Foto/ AP/Lefteris Patarakis

‘Sex and the City’-stjerner i bitter cat fight: Lad mig være – du er ikke min ven

Samantha og Carrie Bradshaw er bestemt ikke venner i virkeligheden.

De var BFFs igennem seks sæsoner og to film.

Men i virkeligheden er der iskold luft mellem promiskuøse Samantha og selvoptagede Carrie Bradshaw.

Konflikten brød ud i lys lue hen over weekenden, da Kim Cattrall, som spiller Samantha, kaldte Sarah Jessica Parker (Carrie) for ondskabsfuld og afskrev hende som ven.

#wokecharlotte er det bedste på Instagram lige nu

“Lad mig gøre det HELT klart. Du er ikke min familie. Du er ikke min ven. Så for sidste gang vil jeg bede dig om at holde op med at udnytte vores tragedie til at genoprette dit ‘nice girl’-image,” skrev Kim Cattrall harmdirrende på Instagram.

Forhistorien er, at Kim Cattralls lillebror Chris blev fundet død i sidste uge, hvilket har fået Sarah Jessica Parker til at kondolere både på Instagram og i et interview med Entertainment Tonight.

“Hvis nogen i dit liv, hvad enten I har kontakt til hinanden eller ej, går igennem sorg, så vil man uvilkårligt udtrykke sin medfølelse og fortælle dem, at man tænker på dem,” forklarede hun.

Det lyder jo umiddelbart sympatisk, men Kim Cattrall (og hendes mor) mener tydeligvis, at kondolencerne er det rene hykleri, som bare skal stille rivalinden i et godt lys.

Skaberne af #wokecharlotte forklarer: ‘Sex and the City’ er problematisk

Der har længe været rygter om splid mellem Cattrall og Parker, senest da drømmene om en tredje ‘Sex and the City’-film blev skrinlagt sidste år.

Først forlød det, at det var Kim Cattralls urimelige lønkrav, der havde forpurret filmen, men Cattrall sagde selv, at hun ganske enkelt ikke havde lyst til at lave en tredje film, og at hun var træt af at blive fremstillet som en diva.

I samme interview udtalte Cattrall, at hun aldrig havde betragtet sine tre medskuespillere som venner, bare gode kolleger.

‘Sex and the City 3’ bliver ikke til noget. Her er tre grunde til, at jeg gerne ville have set den

En bemærkning, der efterlod Sarah Jessica Parker “hjerteknust”, fortalte hun senere. Sarah Jessica Parker har ikke reageret på Kim Cattralls seneste Instagram-opslag.

Kim Cattrall har været noget venligere stemt over for sine andre ‘Sex and the City’-medskuespillere. I et andet opslag takkede hun specifikt “mine ‘Sex and the City’-kolleger for deres støtte”, og i et direkte svar til Cynthia Nixon, som spillede Miranda i serien, skrev hun:

“Cynthia, at høre din stemme betød så meget for mig. Tak for at række ud. Kærligst, Kim.”

Det er altså åbenbart kun Sarah Jessica Parker, som Cattrall har en beef med.

#SexandtheCity

A post shared by Kim Cattrall (@kimcattrall) on

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder