Arkivfoto Foto/ Rob Bye

Alt fra sengen til kaffemaskinen var koblet til internettet – og det var ikke så smart, som det lød

Måske er det slet ikke så smart at bo i et smart hus.

For et par måneder siden omdannede den amerikanske journalist Kashmir Hill sin lille lejlighed i San Francisco til et vaskeægte smart home. Sådan et hjem, hvor alt er koblet op på internettet, og som i USA forventes at blive den næste store ting.

Alt lige fra hendes seng til hendes tandbørste kom online: Lyset, kaffemaskinen, støvsugeren, babyalarmen, fjernsynet, fotorammerne, sexlegetøjet – ja, selv hendes tandbørste.

Kashmir Hill ville undersøge, hvor smart det egentlig er at have et såkaldt smart hjem.

Like-knappens fader har vendt Facebook ryggen

Hun og familien levede i det internetopkoblede hjem i to måneder. Her er, hvad hun ifølge sin tekst på webmediet Gizmodo tager med sig derfra:

Så smart, men så bøvlet

En af de største udfordringer, Kashmir Hill rendte ind i, var mangel på stikkontakter.

Der var simpelthen ikke nok i hendes lejlighed, når nu alting skulle være koblet til både router og strøm. Så hendes hjem blev forsynet med en hel del forlængerledninger.

Derudover blev hun nødt til at downloade 14 forskellige apps til sin telefon og sætte en konto op til hver genstand. Bare det at installere julelysene (som naturligvis også var smarte) tog to timer!

“Fantasien om det smarte hjem er, at det vil spare os tid og kræfter, men udfordringerne ved at få forskellige enheder fra forskellige virksomheder til at arbejde sammen gjorde, at mange ting tog længere tid at gøre,” skriver Kashmir Hill.

Søvn-updates er ikke ret nyttige

Den seng, som Kashmir Hill og hendes mand havde inden forsøget, var ikke elektronisk på nogen måde, så i stedet for at købe en ny, rullede de en topmadras med internetforbindelse ovenpå deres seng.

Den registrerede deres hjerterytme, bevægelser og søvnmønstre og gav hver morgen en “søvnrapport”. Det var Kashmir Hill langt fra begejstret for.

“Jeg fandt hurtigt ud af, at det eneste værre end en dårlig nats søvn er efterfølgende at få en rapport fra min seng, der fortæller mig, at jeg fik en lav score og ikke nåede mit søvnmål. Tak, smarte seng, men det ved jeg allerede. Jeg har det ad helvede til.”

Her er alle de ting, som smartphones har slået ihjel

Man skal være bestemt over for sin kaffemaskine

En af de ting, som Kashmir Hill havde glædet sig til ved at have et smart hjem, var at kunne sætte kaffemaskinen i gang uden at stå ud af sengen om morgenen.

Men det var åbenbart nemmere sagt end gjort, for stemmegenkendelsen i maskinen virkede langt fra hver gang.

Det her scenarium er åbenbart stadig en urealistisk fremtidsdrøm:

Frying Pan Coffee GIF by Maori Sakai - Find & Share on GIPHY

Uønskede nudes blev gemt

Kashmir Hill var heller ikke begejstret, da hun en dag glemte, at hjemmets overvågningskamera bliver aktiveret ved enhver bevægelse.

Ved et uheld fik hun sit livs første nøgenvideo optaget midt i sin stue. Videoen blev uploadet til nettet og var tilgængelig for familien i to dage.

Tingene fortalte hemmeligheder

Som en del af forsøget var Kashmir Hills genstande også blevet koblet på en ekstra router, som gav hendes kollega adgang til at se, hvilke data, der blev sendt ud af huset.

Efter to måneder gav det hendes kollega en ret præcis oversigt over flere intime detaljer om familien. Alt fra hvornår familien stod op – fra oplysninger om lys og babyalarm – og hvornår den elektriske tandbørste var i brug.

Muligvis ikke banebrydende detaljer, men alligevel sådan nogle, som kan være værdifulde for firmaer.

Surveillance GIF - Find & Share on GIPHY

 

Beholdte Kashmir Hill så sit smarte hjem efter forsøget?

Det tyder det ikke på. For lige efter udgivelsen skrev hun dette tweet, hvor hun fortæller, at hun har smidt den elektriske topmadras af sin seng. Ikke flere søvn-updates til hende.

Kashmir Hill syntes altså ikke, at hendes smarte hjem var særlig smart. Sin artikel sluttede hun sådan her:

“Jeg troede, at huset ville passe på mig, men i stedet havde alt i det fået magt til at bede mig om at gøre ting. I sidste ende vil jeg ikke advare dig mod at gøre alt i dit hjem smart på grund af privatlivsrisici, selvom der er et par stykker. Jeg vil advare dig mod et smart hjem, fordi det er irriterende at leve i det som ind i helvede.”

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder