Foto/ Torben Christensen/Scanpix Denmark

Din yndlingssang som 14-årig er din yndlingssang resten af livet

Vores musikalske udvikling stopper, når vi er teenagere.

Kan du huske, hvilken musik du hørte som 14-årig?

Det kan du formentlig godt. Tallene taler nemlig for, at det er den samme musik, du hører i dag. Og vil blive ved med at høre resten af dit liv.

Dataanalytikeren Seth Stephens-Davidowitz har fået lov at gå på opdagelse i Spotifys datakartotek for at opklare, hvornår vores musiksmag ‘sætter sig’.

8 ting vores pornovaner afslører om os

Ikke overraskende ligger de formative år i teenagealderen. Men det er overraskende, hvor meget af vores musikalske udvikling, der foregår i disse år.

For kvinder peaker den musikalske udvikling, når de er 13 år. Det er her, at deres musiksmag bedst indikerer, hvad de kommer til at høre resten af livet.

For mænd sker det et år senere – den musik, de hører som 14-årige, vil de med stor sandsynlighed høre resten af livet.

Hvis man tager Radioheads rockklassiker ‘Creep’ som eksempel, så er den det 164. mest populære nummer blandt 38-årige mænd, som var cirka 14, da sangen udkom i 1993. Men den er ikke i top-300 blandt mænd, som er 10 år yngre eller ældre.

Kan du gætte, hvilken musik du har hørt mest i år?

Den musikalske udvikling går stort set i stå, når vi kommer ud af puberteten. I 20’erne er den musikalske indflydelse således kun halvt stå stærk som i teenageårene.

Jeg vil anbefale dig at læse hele artiklen i New York Times, som er udstyret med illustrative grafer.

Men lad mig først efterlade dig med en gruopvækkende tanke: Betyder det her, at nutidens teenagere vil sætte Blak, Gulddreng og Emil Stabil på playlisten til deres 90-års-fødselsdag?

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder