Foto/ Sofie Mathiassen/Scanpix Denmark

Overblik: Studerende er bare ikke kloge nok til universitetet

Godmorgen ☕

Du er stået op til en tirsdag, hvor universitetsstuderende får at vide, at de ikke er kloge nok, hvor en korrupt præsident måske bliver afsat, og hvor en stolt far får internettet til at græde.

Studerende er bare ikke kloge nok til universitetet

Der er simpelthen for mange universitetsstuderende, der ikke er dygtige nok til at gå på universitetet. Sådan svarer halvdelen af de lærere, som Politiken har fået fat i i denne undersøgelse.

For mange studerende er uegnede til at gå på universitet.Sådan lyder dommen fra halvdelen af knap 5.000 undervisere på landets universiteter.

Posted by Politiken on Monday, February 12, 2018

Jorden brænder under den sydafrikanske præsident

48 timer. Det er fristen, som Sydafrikas præsident Jacob Zuma har fået til frivilligt at træde tilbage fra sin præsidentpost. Nægter han, vil han ifølge Reuters blive afsat af regeringspartiet ANC.

Zuma har været præsident siden 2009 og er anklaget for at være indblandet i næsten 800 korruptionssager.

Obama i et virvar af busk og blomster

Præsidentportrætterne af ekspræsident Barack Obama og hans kone Michelle Obama er blevet offentliggjort, og de ligner ikke nogle præsidentportrætter, du har set før  🌼 😃 🌸

Vi sladrer for meget – Emily har sat sig for at stoppe

Vi sladrer allesammen en lille smule, selvom vi ikke rigtig vil kendes ved det. Men det er dumt, for det gør folk kede af det og spreder dårlig energi, mener blogger Emily Salmon, der har besluttet sig for at stoppe med at sladre.

Læs min kollega Catarinas interview med hende her.

"Tænk over det. Hvornår har du sidst talt grimt om andre og fået en dejlig, let og glad følelse indeni?"

Posted by FORMAT on Monday, February 12, 2018

Snowboarders far vinder internettet

Der er seriøst ikke noget smukkere end forældre, der er virkelig stolte af deres børn. Da en 17-årig snowboarder fra USA vandt guld ved OL i Sydkorea i mandags, var hendes far så stolt, at han løb med hele internettets hjerte.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder