Foto/ Omar Lopez / Unsplash

Nu kan du ikke længere lure i fred på Instagram

Instagram er begyndt at sladre om dig, når du screenshotter en story.

Det er slut med at screenshotte andres insta-stories i smug.

Instagram tester nemlig en ny feature, som angiver dig, når du tager et screenshot af en story, skriver TechCrunch.

Indtil videre bliver featuren kun afprøvet på udvalgte brugere, som får en advarsel om, at næste gang man screenshotter en story, vil afsenderen af story’en kunne se det.

Uden et ord fra Instagram blev Amalies profil lukket og åbnet igen

Afsenderen får besked i form af et lille blitz-ikon ud fra dem, der har taget et screenshot. Det ser sådan her ud:

Den nye feature er kopieret fra Snapchat, som altid har sladret om dig, når du har screenshottet snaps. Manglen på anonymitet har fået mange lurere til at foretrække insta-stories, og Instagrams nye tiltag vækker da heller ikke udelt begejstring alle steder.

Hader du også det nye Snapchat? Sådan får du det gamle tilbage

Nogle af de utilfredse har allerede fundet et smuthul, som gør det muligt at tage et screenshot uden at blive afsløret. Det indebærer, at man kortvarigt sætter telefonen på flyfunktion, når man ser og screenshotter en story.

Om den nye feature bliver rullet ud til alle brugere, er ikke til at sige. Det vides heller ikke, hvem og hvor mange der er med i testen, men her på redaktionen har de mest stalker-agtige af os allerede fået en advarsel om, at vi snart ikke længere kan screenshotte i det skjulte.

Pis.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder