Foto/ Kimson Doan/Unsplash

JOMO er den nye bevægelse, der vil dræbe din angst for at glå glip af alting

Det er okay at sige fra til sociale ting og lukke ned for de sociale medier, lyder det i JOMO-bevægelsen.

Det er okay ikke at være med til alle fester.

Det er okay at blive hjemme for at læse bøger.

Det er okay at slette din Facebook-app.

Generelt er det bare okay, at du ikke er på hele tiden.

Sådan lyder det fra foreningen Fucking Flink og Hjerteforeningen. De har startet en ny JOMO-bevægelse, som skal feje hen over Danmark fra den 19. til den 23. marts.

JOMO står for Joy of Missing Out. Som oversat til dansk selvfølgelig betyder, at vi skal glæde os over alt det, vi går glip af.

“Vi skal turde at være alene og turde at sige nej til hele tiden at være på,” siger Tina Werborg, der er partner i Fucking Flink.

I JOMO-ugen opfordrer Fucking Flink danskerne til at stoppe med at bruge sociale medier og være mere nærværende i deres eget liv. For at tvinge os til at finde ud af, hvorfor vi egentligt har så meget brug for at være online konstant.

Kampagnen er en kommentar til begrebet FOMO (fear of missing out), der beskriver den frygt som mange føler, når de er bange for at gå glip af sociale begivenheder.

Det er dermed også en kritik af et samfund, hvor vi alle skal nå meget mere, end vi kan.

“Jeg tror, det kan hjælpe os med at lytte til os selv og finde ud, hvad vi har lyst til,” siger Tina Werborg.

“Der er nogle ting, vi har glemt, som vi vil genopdage. At det er godt at sidde og kede sig. At det er rart at sidde og læse en bog. Eller rent faktisk at lytte til andre, når vi taler med dem,” siger hun.

Samtidig vil Fucking Flink i JOMO-ugen også undersøge, hvad det rent faktisk betyder for os, hvis vi lukker ned for de sociale medier og det sociale pres.

“Får vi det rent faktisk bedre? Eller er sociale medier i realiteten en god ting for os? Det vil vi undersøge,” siger Tina Werborg.

Hun håber, at JOMO-ugen vil være et tiltag, som mange vil kunne spejle sig i.

Hvad sker der, hvis vi kollektivt bestemmer os for – bare et par dage – at holde nallerne fra Facebook, Netflix og alle…

Posted by Fucking Flink on Monday, February 12, 2018

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder