Foto/ Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau

Twerk Queen: Jeg har et par problemer med Miss Danmark

I Miss Perfect, et nyt DR3 program, der følger deltagerne i sidste års Miss Danmark konkurrence, leder de efter ”den perfekte kvinde”.

Hun skal være præsentabel, elegant og jomfruelig.

Hun skal være anstændig – hvilket betyder, at hun ikke ryger eller drikker, at hun er ugift og ingen børn har, at hun er ung (17-24 år), og at hun ikke har lagt afklædte eller frække billeder ud på sociale medier.

(I hvert fald ikke før konkurrencen, da de som noget af det første får taget afklædte billeder – oh the irony).

Dette beskriver jo den perfekte kvinde… hvis man er en ung mand, der leder efter en kommende hustru… i 1952 ! (Hey, 50’erne har ringet, og de vil gerne have deres idealer tilbage).

Pigerne vrider deres kroppe

Pigerne, man følger, beskriver deres stræben imod disse idealer som ”at prøve at være så god som mulig, så ren som mulig” og som ”rejsen fra at være en grim ælling til en smuk svane”.

Det, synes jeg, er så ærgerligt. I deres stræben ligger nemlig også en vurdering af, hvad der ikke er godt (nok) eller rent.

Katrine led af spiseforstyrrelse: Nu viser hun sin krop frem

Fordi idealerne er så eksplicitte i konkurrencen, bliver det utroligt tydeligt, hvad idealerne gør: De fungerer som en skarp opdeler af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

De fungerer som noget, der inddeler mennesker i os og dem: Os, der lever op til idealerne (eller i hvert fald kæmper for at gøre det), og dem, der dømmes ude og herved forkerte og uden værdi.

Idealer er også med til at motivere og forme vores handlinger, fordi der ligger en værdi i at være med i os-gruppen. Idealer kan derfor bruges som et redskab til at kontrollere mennesker og deres adfærd.

Det bliver tydeligt i Miss Perfect ved, at pigerne vrider deres kroppe i positurer, der gør ondt, eller går i høje sko i 10 timer ad gangen og får vabler. Man må torturere sin krop, hvis man vil være med i gruppen.

Den ideelle krop findes ikke

Nu kunne jeg argumentere for, hvad jeg personligt synes er den perfekte kvinde – fri, stærk, modig og i en krop, der har det rigtig godt, men det er jo selve ideen om det perfekte, der for mig at se er problemet her.

Det ideelle er per definition uopnåeligt modsat det reelle.

De kroppe, vi tænker på som ideelle (dem vi ser på forsider, i reklamer og i film), ser ikke engang selv sådan ud i virkeligheden. De redigeres og manipuleres, indtil de er ”perfekte” og umenneskelige.

Det giver magt at definere disse idealer, fordi det skaber en uendelig stræben imod at leve op til dem.

Det ikke nok med curvy models på catwalken

Netop denne stræben imod det uopnåelige er en integreret del af det kapitalistiske samfund.

Kvinder får at vide, at de ikke er gode nok, som de er nu, men hvis de køber denne (indsæt rynke-creme, slankepulver, diamanthalskæde, taske, sko, brystforstørrelse osv.), kommer de tættere på.

Jente-Chris fra ’SKAM’ blev fatshamet: “Det gør ondt”

De sidste fem år har vi godt nok set en ændring af idealerne, hvor der er blevet gjort plads til en større diversitet.

Plus size curvy modeller som Ashley Graham og Tess Holliday pryder forsiderne, kosmetikfirmaer som Fenty Beauty laver foundation til alle hudfarver, og tøj-mannequinerne ændrer størrelse og farve og fås nu også med strækmærker.

Reklame- og modeindustrien synes at have omfavnet mangfoldigheden, og det er vel målet?

Nej, det mener jeg ikke.

Mangfoldighed er fin, fordi det anerkender nogle kroppe, der før slet ikke blev talt til.

Men vi er nødt til at se på, hvad der så siges til disse kroppe: Tykke, mørke og andre kroppe bliver gjort værdige, men det sker stadig på baggrund af en bedømmelse af ikke at være god nok i sig selv.

Lad os nu droppe de absurde idealer

Jeg mener ikke kun, at vi skal brede idealet ud. Jeg mener, vi skal afvikle ideen om at sammenligne og bedømme. Ideen om at noget kun kan være rigtigt i relation til, at noget andet er mindre rigtigt.

Kæmpe billedtjeneste går til kamp mod forskruede kropsidealer

Vi skal øve os i at tænke ”Jeg er ikke mindre god, smuk eller dygtig, fordi andre er det. Min værdi som person er ikke relativ i forhold til andres, men konstant.”

Det er måske et ambitiøst projekt – men hvilken dag er bedre til at have ambitioner på vegne af menneskeligheden end 8. marts?

Glædelig kvindernes kampdag!

Dette er et debatindlæg – indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder