I samarbejde med
Hvis du nogensinde føler, at du aldrig bliver rigtigt voksen, så har Frances i ’Frances Ha’ din ryg.

10 sort-hvide film du burde se (eller gense)

Sort-hvid er ikke lig med kedeligt.

I samarbejde med

Cléo fra 5 til 7 (1962)

Film i 2018 ville ikke se ud, som de gør, hvis ikke det var for de punkede unge mænd i 60’erne, der sendte en fuckfinger til det pæne Hollywood og startede nybølgen i Frankrig. Truffaut, Godard og Resnais og de andre – alle sammen mænd. Bortset fra Agnès Varda. Hun har instrueret film i seks årtier, og hun var badass allerede fra starten i den her legesyge film om to timer i en sangerindes liv, hvor hun venter på svar: Har hun kræft eller ej?

Cléo fra 5 til 7 går i Cinemateket den 4. samt 8. april.

 

Viridiana (1961)

En nonne bliver begæret af sin onkel, flirter med sin fætter – og har en trekant? En af filmhistoriens mest syrede hoveder, surrealisten Luis Buñuel, går all in på gotiske lumre undertoner i billedskønne ’Viridiana’ fra 1961. Filmen blev i første omgang forbudt i Spanien – så vovet var den – og fordømt af den katolske kirke som en fornærmelse mod kristendommen selv. Tag det som et kvalitetsstempel.

Viridiana går i Cinemateket den 3. april.

Frances Ha (2012)

Hvis du nogensinde føler, at du aldrig bliver rigtigt voksen, så har Frances i ’Frances Ha’ din ryg. Det er svært at sætte ord på, hvorfor der er så livsbekræftende at se en distræt millennial tåge rundt i sine kreativ klasse-privilegier med en håbløs drøm om at blive professionel danser. Men Noah Baumbachs film fra 2012 føles som at hænge ud med sin bedste veninde – intimt, grineren, retningsløst og meningen med selve livet.

Afgrunden (1910)

Hun var datidens Meryl Streep og Marylin Monroe i én. The original diva og verdens første filmstjerne. Hun var dansk, hun hed Asta Nielsen, og hvis du ikke kender hende, kan du ikke for alvor kalde dig filmfan. I 1910 blev Danmark et af verdens største filmlande takket være denne 37 minutter lange stumfilm, hvor Asta Nielsen vrikkede med hofterne i en dans, der næsten var too hot for tv, før tv’et blev opfundet:

Du kan læne dig tilbage og nyde Afgrunden samt en galla-koncert med blokfløjte-verdensstjernen Michala Petri den 6. april. 

12 Vrede Mænd (1957)

12 jurymedlemmer skal vurdere, om en ung mand er skyldig i at have dræbt sin far.

Filmen foregår kun i lokalet, hvor juryen skal komme frem til en afgørelse. Det lyder kedeligt – men sjældent har film skildret latent konflikt og fordomsfuldhed så effektivt med så få virkemidler.

Antichrist (2009)

Den her er næsten snyd, men også kun næsten. Det er kun visse scener i Lars von Triers bodyhorror-mesterværk, der er i gråtoner. De er til gengæld de bedste. Man holder vejret af ren skønhed og gru, da et ægtepar knalder i badet, mens deres lille søn falder ud af vinduet i lejligheden. Alt går op i en forskruet enhed i superslowmotion.

Du kan se eller gense Antichrist den 4. maj i Cinemateket. 

Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928)

Dine bedste selfie-vinkler sidder muligvis i fingrene. Men du kender ikke kunsten at fotografere et ansigt, før du har set filmen om Jeanne d’Arc og hendes sidste timer, inden hun blev brændt på bålet. Den er fra 1928, og den er lavet af Carl Th. Dreyer – en mand, som de fleste mesterinstruktører i dag nævner som et forbillede, og som vi uden tøven kan udråbe til Danmarks bedste filmskaber nogensinde.

Cinemateket byder indenfor til stumfilmkoncert og Jeanne d’Arcs lidelse og død den 22. maj. 

Ordet (1955)


Apropos Danmarks bedste filmskaber. Et andet Carl Th. Dreyer-mesterværk fra 1955 handler om en mand, der tror, han er Jesus – eller rent faktisk er det. Den mellemste søn i en rettroende familie fra Vestjylland er blevet sindssyg. Men så sker et mirakel. Midt i et mirakel af en sort-hvid billedfortælling.

Se Ordet den 16. eller 26. maj i Cinemateket. 

Control (2007)

Dette er fortællingen om Ian Curtis, forsangeren i et af de mest definerende rockbands nogensinde, Joy Division.

Filmen følger bandet fra de første stunder i et ramponeret øvelokale i fattige Manchester i 70’erne, til deres store gennembrud og Curtis tragiske selvmord. Den sort-hvide billedside spiller perfekt sammen med historiens tematik, bandets musik og den fatalistiske stemning.

Raging Bull (1980)

Robert De Niro spiller røven ud af bukserne i rollen som den kompromisløse bokser Jake La Motta. Filmen er instrueret af Martin Scorsese og skildrer, hvordan La Mottas selvdestruktive adfærd, jalousi og animalistiske raseri gør ham til en fantastisk sportsudøver, men elendig familiemand.

Filmen blev nomineret til otte Oscars, og De Niro vandt for Bedste mandlige hovedrolle.

Hvis du vil udvide din filmhorisont, kan du finde et udvalg af filmene på programmet for Cinemateket. Du kan også til enhver tid gå på opdagelse i Cinematekets kæmpe videotekhvor der findes over 14.000 filmtitler.

luk
Vis flere nyheder