Fast Times at Ridgemont High. Foto/ Presse

Her er de skønneste scener med mænd, der onanerer

Fersken-scenen.

Den mest berygtede scene i årets Oscar-kapløb kom fra ’Call Me By Your Name’, den berusende sommerromance mellem en 17-årig dreng og en ung mand.

Og så en fersken.

17-årige Elio kan ikke tænke på andet end den flotte Oliver. Selv frugter minder ham om hans nye flirt. Så han føler på ferskenen, smager den, åbner den – og ja, så tager han den.

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Senere er det Oliver, der smager på Elio og resten af ferskensaften. Det nuttet, prøvende, sjov og ustoppelig liderlighed i vildt udbrud.

Men i Hollywoods censurdage var der ikke plads til fri leg for mænd og deres manddom. Vi ser tilbage på, hvordan onani har udviklet sig på film og tv gennem seks årtier og hylder de mænd, som elsker deres håndflader, og ikke er bange for at vise det.

Vi har allerede jublet over 10 kvinder, der rører ved sig selv, som du kan møde her.

Der var engang en krig – 1966

I 1966 skrev nationalpoeten Klaus Rifbjerg et filmmanuskript, der var langt forud for sin tid, som blev instrueret med alle de funky idéer fra nybølgen i Frankrig. Den foregår under krigen, men holder sig tæt til 15-årige Tims hverdag. I en opfindsom scene henter han et lommetørklæde fra skuffen, åbner en erotisk novelle, og mens kameraet dvæler ved stuens tomme møbler, læser han op i sit hoved: ”Will klemte hendes bryst i sin hånd. ’Ikke så hårdt, Will! Det gør ondt!’. ’Det skal komme til at gøre mere ondt, før jeg er færdig med dig.’” Som sagt – forud for sin tid.

LÆS OGSÅ: Vi kårer de 10 bedste sexscener fra 2017: Fra den søde til den uhyggelige

Fast Times at Ridgemont High – 1982

En scene, der formentlig står mejlset i din fars hukommelse. Mere specifikt Phoebe Cates’ røde bikini. Onani gik mainstream i den her highschool-komedie, hvor omtalte bikini bliver mere, end en highschool-fyr kan klare. Så han må en tur på toilettet, men glemmer at låse døren. I 1982 måtte man gerne file den af i Hollywood, men på sikker komisk distance.

LÆS OGSÅ: Kom nu, kvinder: STOP med at fake orgasmer!

Seinfeld – 1992

I 1992 var ”masturbation” ikke et ord, der kunne ytres på USA’s family friendly kanaler. Men den berømte og berygtede ’Seinfeld’-episode ’The Contest’ fandt et smuthul. Vennerne Jerry, George, Elaine og Kramer vædder om, hvor længe de kan holde fingrene over dynen og forblive ”master of my domain”. Ingen er overraskede, da Kramer som den første smækker dine dollars på bordet: ”I’m out”.

LÆS OGSÅ: 7 veje til flere kvindelige orgasmer

Happiness – 1998

Der er (for) meget at vælge imellem i Todd Solondz’ gennemperverse ’Happiness’, hvor den eneste lykke, karaktererne kan opnå, er en orgasme fra tid til anden. Det sørgeliste væsen i et sørgeligt univers må være Philip Seymour Hoffman i rollen som Allen. Han bekæmper sin ensomhed ved at åbne telefonbogen, ringe til en tilfældig kvinde, og rive den af til hendes forvirrede stemme. Resultatet tørrer han op med en kleenex, som han klasker op på væggen i et systematisk mønster. Dekorativt. Håbløst.

LÆS OGSÅ: Jeg er 21 år gammel og jomfru – hvorfor skal jeg skamme mig over det? 

American Pie – 1999

’Vild med Mary’s ”hårvoks” er ikonisk. Men æbletærten står printet i ethvert 90’er-barns liderlige hukommelse som onaniscenen over dem alle. Den er barnlig, overgearet og tegneserieagtig, ja. Men den har vokset sig større end sig selv, til en slags fælleserotisk førstegangsoplevelse for en hel generation. Hvor mange har i øvrigt stukket – skal vi sige fingeren – i en æbletærte?

American Beauty – 1999

Det er svært at vælge mellem guldkornene i en film, der i princippet er én lang midtvejskrise-masturbationsfantasi. Vi elsker scenen, hvor Lester Burnhams kone tager ham i at file den af i ægtesengen – men han holder på sin ret til at fortsætte. Den kan dog ikke hamle op med Lesters ikoniske morgenspiller i badet med kommentaren: ”Det her bliver højdepunktet på min dag. Herfra går det kun ned ad bakke.”

LÆS OGSÅ: Sexrobotterne er på vej – her er tre ting, vi bliver nødt til at tale om

… Og din mor! – 2001

I det her mexicanske roadtrip er sex lige så kikset, kaotisk og ustoppeligt som i virkeligheden. Det er sommer, solen bager, og da teenagevennerne Tenoch og Julio får lokket en mystisk MILF med på bilferie, når deres liderlighed et kogepunkt, som skræmmer dem. De homoerotiske undertoner rører på sig i den her fællesspiller ved poolen.

Klovn – 2005

Hvis du har set den, glemmer du den aldrig. Hvis ikke – undskyld. Ingen hyggehånder bliver nogensinde så tåkrummende som Franks ”pearl necklace”. Den var jo adresseret til Mia, men ansigter er svære at se i mørket. Og så sker det jo, at man rammer svingermor i stedet.

Shame – 2011

Sjældent er der blevet spillet så meget pik på film, og sjældent har det været så ufrækt. Michael Fassbender spiller sexnarkoman. Uanset om han knalder damer, mænd eller river den af til den cam girl, han er på fornavn med, er det ikke af lyst, men af tvang. Mest ubehageligt bliver det, da hans søster tager ham i en spiller i badet. Hans overreaktion antyder, at de deler et forfærdeligt seksuelt traume. Onani er ikke et fristed i ‘Shame’, det er et torturkammer.

Her – 2013

Onani er en enmandssport. Men den behøver ikke være ensom. I ’Her’ glider onani over i kærlighed, da Theodore forelsker sig i fremtidens update af Siri. Menneske og robotstemme mødes i den smukkeste version af telefonsex, der nogensinde er set på film. Teknisk set er Theodore på egen hånd, men i ånden er han sammen med kvinden i sit liv.

luk
Vis flere nyheder