Danmark mangler ingeniører som Panagiota. Men regeringen har gjort det for dyrt at lære dansk

Danmark mangler dygtige udlændinge på arbejdsmarkedet – akut. “Vi er der, hvor manglen på arbejdskraft begynder at koste danske arbejdspladser,” sagde beskæftigelseminister Troels Lund Poulsen (V) sidste år. 

29-årige Panagiota Adamou studerer vedvarende energi på DTU, og når hun er færdig med sin kandidat om godt et år, er hun præcis den ingeniørarbejdskraft, som Danmark skriger efter:

LÆS OGSÅ: Mohammad skiftede navn – så ændrede hans liv sig

”Min drøm er at arbejde med vindenergi i en dansk ingeniørvirksomhed. Derfor er det vigtigt for mig at lære sproget. Mange arbejdsgivere leder kun efter dansktalende medarbejdere.”

Men regeringen har netop gjort det sværere for hende at få et job i Danmark.

Siden september har hun gået gratis til danskundervisning. Men regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at selvforsørgende udlændinge i Danmark – for eksempel internationale studerende som Panagiota – skal betale for danskkurser fra 1. juli.

Prisen bliver 12.000 kroner i alt for uddannelsens seks moduler. De penge har Panagiota Adamou ikke liggende.

Må spørge forældre om penge

Panagiota Adamou rejste til Danmark netop på grund af jobmulighederne:

”Situationen er meget håbløs for nyuddannede i Grækenland,” siger hun. ”Og så kan jeg virkelig godt lide Danmark. Folk møder mig med et smil. Og jeg kan godt lide, at man kan cykle til alt!”

Hun får ikke SU.

”Men lige nu leder jeg efter et hvilket som helst studiejob, som også vil give mig adgang til SU. København er meget dyr at leve i.”

LÆS OGSÅ: 12-årige Leyna kan kun tale flydende dansk. Men hun er ikke velkommen i Danmark

I stedet lever hun af den opsparing, hun har samlet gennem mange år i Grækenland. Og hendes forældre betaler hendes husleje.

Hvis hun skal fortsætte danskundervisningen, bliver hun nødt til at spørge sine forældre om flere penge. Hun har endnu ikke besluttet, om hun vil gøre det:

”Det ville føles rigtig dårligt, faktisk. Jeg kan ikke lide at være afhængig af penge fra andre. Men hvis jeg ikke gør det, vil det føles som et skridt tilbage i forhold til jobmuligheder.”

Hun mener, at danskundervisningen burde være gratis, om ikke andet for studerende:

”Brugerbetalingen kan skabe ulighed mellem dem, der kan betale, og dem der ikke kan. Så vidt jeg ved, vil Danmark gerne tiltrække unge med en videnskabelig baggrund. Men jeg tror, at de samlede udgifter for at bo her kan afskrække udlændinge for overhovedet at tage hertil.”

Udlændinge vil droppe dansk

Brugerbetalingen vil ganske enkelt betyde, at færre udlændinge lærer at tale dansk, mener Poul Neergaard, formand for De Danske Sprogcentre, som udbyder danskundervisningen:

”Vi har lavet en uformel rundspørge på sprogcentrene for at høre, hvordan centrene vurderer konsekvensen af brugerbetaling. Meldingen var, at langt de fleste studerende vil fravælge at gå til dansk.”

LÆS OGSÅ: Tabu: Fattige studerende tør ikke fortælle deres venner, at de ikke har råd

Egenbetalingen er kun den seneste af flere stramninger for at få eleverne hurtigere gennem kurserne og undgå frafald, blandt andet et depositum og et klippekortsystem:

”Hvis man havde afskaffet de andre initiativer og indført en brugerbetaling, der ikke var helt så høj, så ville jeg være mere forstående,” siger Poul Neergaard.

Brugerbetaling er ikke en forhindring

Udenlandske studerende på DTU er en gevinst – ikke en udgift – for samfundet, slog Danmarks Tekniske Universitet fast sidste år.

Og Poul Neergaard mener, at det er i Danmarks egen interesse at holde på kvalificeret arbejdskraft i landet:

”Vi hører fra de studerende, at sproget er den mest afgørende faktor for, at folk vælger at bosætte sig og blive en del af arbejdsstyrken i Danmark. Og vi hører fra arbejdsgiverne, at det er den vigtigste faktor for, at de vælger udenlandske medarbejdere.”

LÆS OGSÅ: Johanne og Olga vil lave hekseskole for studerende, hvis lockouten kommer

I 2016 slog daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs alarm, fordi mere end fire ud af 10 udenlandske studerende forlod Danmark, når de var færdige med deres uddannelse betalt af danske skattekroner. Det var for dyrt ikke at holde på dem, mente hun.

Jan E. Jørgensen (V) er medlem af udlændinge- og integrationsudvalget. Men han mener ikke, at regeringens nye regler er en forhindring, når udlændinge skal finde sit til rette i Danmark:

”Vi opkræver en trods alt beskeden egenbetaling fra selvforsørgende udlændinge, som ikke bør afholde nogen fra at lære dansk. Danmark har en interesse i, at de pågældende lærer dansk – men det har de jo også selv, og derfor er det vel rimeligt nok, at de selv betaler en del af udgifterne,” skriver han til FORMAT.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder