27-årig fabriksarbejder har investeret i bitcoins: I dag er han næsten millionær

På fabrikken i Aarhus, hvor Martin Gormsen arbejder, er der ikke mange millionærer.

Bortset fra 27-årige Martin Gormsen selv. Eller han er i hvert fald næsten millionær. For han investerede sidste år 60.000 kroner i bitcoins – og har nu over 800.000 kroner i kryptovalutaen.

Vi fik 23-årige Emma til at forklare, hvordan du tjener kassen på aktier

“Værdien svinger hver dag. Den har været helt oppe at ramme 1,5 millioner kroner. Lige nu er mine bitcoins omkring 850.000 kroner værd,” fortæller den 27-årige fabriksarbejder fra Kolding.

Et rush at tjene penge så hurtigt

Martin Gormsen har altid godt kunne lide at gamble – og tjene penge. Derfor brugte han en stor del af sin ungdom på at oddse på hockeykampe og spille online-poker.

Det var det der rush, jeg var vild med. At man kunne fordoble sine penge så hurtigt,” siger han.

Det er den samme følelse, der har fået ham til at investere i kryptovaluta – valuta, der eksisterer på nettet og ikke påvirkes af banker og regeringer.

19-årige Daniel startede med konfirmationspengene – nu sælger han for millioner

Den mest kendte kryptovaluta er bitcoin, der kom på markedet i 2009. Første gang Martin Gormsen hørte om bitcoins, troede han ikke helt på, at det ville blive en succes. Men efter at værdien af bitcoins steg helt ekstremt i 2017, købte Martin Gormsen for 60.000 kroner.

Det var smart, for siden er hans penge blevet 14 gange så meget værd.

“Det er en helt vild følelse at logge ind på min Wallet og se, hvor mange penge jeg har stående,” siger han.

Flere burde kaste sig ud i bitcoins

Men man skal også have is i maven, når man investerer i bitcoins. Valutaen er enormt ustabil, og værdien af hans omkring 19 bitcoins kan ryge mange tusinde kroner op og ned ugentligt.

Da værdien var højest, havde Martin Gormsen 1,5 millioner kroner bitcoins stående. Men på få uger blev værdien næsten halveret. Han er dog ikke ked af, at han ikke nåede at sælge sine bitcoins dengang.

Så stor en del af sine penge bruger 22-årige Isabella hver måned på aktier

“Jeg tror på, at bitcoins kommer til at blive rigtig meget værd om nogle år, så lige nu venter jeg med at sælge,” siger han.

Han synes, at mange flere unge burde kaste sig ud i at investere i kryptovaluta.

“Mange tror, man skal være uddannet økonom for at spekulere i valuta, men jeg er uddannet slagter og har tjent gode penge på det,” siger han.

Drømmen om at sige op

Selvom bitcoin-værdien har taget nogle slemme dyk og ikke stiger så hurtigt som tidligere, så mener Martin Gormsen stadig, at det giver mening for nye investorer at komme ind på markedet.

“Det er nu, man skal hoppe med på vognen, før værdien stiger igen,” siger han.

Flere banker og økonomer har været kritiske over for bitcoins og advaret folk om at investere i den ustabile valuta. Men det trækker Martin Gormsen på skuldrene af.

“Hvis jeg havde lyttet til dem i 2017, havde jeg ikke tjent over 700.000 kroner,” siger han.

Sådan sparer du op, så du kan gå på pension som 45-årig

Og Martin Gormsen er overbevist om, at hvis han bare har is i maven et par år endnu, så kan han kan blive rigtig rig.

“På sigt håber jeg da, at jeg kan sige mit job på fabrikken op og bare leve af de penge, jeg har tjent på mine bitcoins.”

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder