Foto/ Freestocks/Unsplash

Langt om længe vil Instagram lade dig se, hvor meget de overvåger dig

Instagram overvåger dig selvfølgelig også. De skjuler det bare for dig.

Nu får du snart mulighed for at se al den data, som Instagram har gemt på dig.

Det skriver mediet The Verge.

Facebook har haft den samme funktion siden 2010 – og det kan være ret skræmmende læsning at se, hvad de ved om os.

Vi downloadede al den creepy data, som Facebook har på os.

Instagram er selvfølgelig ejet af Facebook, og derfor kan det ikke overraske nogen, at de sikkert overvåger os lige så meget som Facebook.

Instagram er endnu ikke færdig med at bygge den funktion, der gør, at du kan downloade dine egne data. Men en talsmand fra selskabet lover, at de allerede er i fuld gang med det.

Den 25. maj træder en ny EU-lov nemlig i kraft, som kræver, at selskaber som Facebook og Instagram skal gøre det muligt for sine brugere at downloade sine egne data.

De 6 sjoveste ting, der skete, da Zuckerberg stod skoleret i skandalesag

Så hvis Instagram skal leve op til lovgivningen i Europa, så vil det senest være den dag, hvor du kan forvente at kunne downloade alle dine data.

Generelt er der i disse uger stor palaver om Facebooks forhold til sine brugeres datasikkerhed. Derfor bliver Mark Zuckerberg for tiden krydsforhørt af det amerikanske senat. Det kan du læse meget mere om her.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder