Foto/ LYNNE SLADKY/Ritzau Scanpix

Hackere gjorde det, vi alle har drømt om. Slettede ‘Despacito’ fra YouTube

Lige siden Luis Fonsi og Daddy Yankee udgav sangen ‘Despacito’ i 2017 har nummeret forpestet vores liv.

Jo. Det er da svært ikke at lade sig rive med af de vuggende reggaetón-rytmer og det catchy omkvæd. Men den populære ørehænger er også bare voldsomt irriterende.

Derfor var det faktisk lidt af en befrielse, da nogle hackere tirsdag morgen for en kort stund slettede ‘Despacito’ fra jordens overflade.

Tyvagtig ræv gør Angora-sang til virkelighed

Eller rettere sagt… de slettede nummeret fra YouTube.

Men det er lidt det samme. For med sine over fem milliarder afspilninger er ‘Despacito’ den mest sete video på YouTube nogensinde.

Måske var det netop grunden til, at hackerne valgte sangen som et af sine mål.

Det lykkedes de to hackere, som kalder sig selv for Prosox and Kuroi’sh, at erstatte videoen med et fotografi af en maskeret bande med skydevåben, der sigter på beskueren.

I følgeteksten skrev de ‘befri Palæstina’.

Musikvideoen til ‘Despacito’ var dog ikke den eneste video, som blev hacket.

Fra Bieber til Kidd: 5 stjerner, der blev opdaget på YouTube

En række musikvideoer fra andre store stjerne som Taylor Swift, Adele, Katy Perry, Iggy Azalea, Eminem, Maroon 5, Shakira, Selena Gomez, DJ Snake, Drake og Chris Brown blev også enten fjernet eller udstyret med det politiske statement i følgeteksten.

Bare for sjov

Det endnu uklart, hvorfor hackerne fjernede de mange musikvideoer.

Men på en Twitter-konto, der tilsyneladende tilhører den ene hacker, Prosox, skriver vedkommende, at det hele bare var for sjov.

Hvordan det lykkedes hackerne at få adgang til de mange YouTube-videoerne, er heller ikke til at sige.

Ifølge mediet Gizmodo, er der dog meget, som peger på, at det har noget at gøre med onlinetjenesten Vevo, som blev hacket i september sidste år.

Fars speedos og dickpics – her er de 6 sjoveste Despacito-parodier

Alle de hackede videoer var nemlig uploadet via Vevo, og tjenesten har nu sat en efterforskning i gang for at finde ud ad, hvordan det kunne ske.

Indtil de finder et svar, kan du nu igen “nyde” ‘Despacito’ på YouTube.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder