Jens nægter at se porno: Det føles som at være utro

Jens Christian er 24 år, og har valgt ikke at se mere porno. Et valg, som folk tit tror, er løgn, for alle mænd ser da porno?

“Alle ser fucking porno. Dem der ikke gør, de lyver. Held og lykke med at finde en, der er ærlig,”

Kommentaren kommer fra en Facebook-bruger som svar på spørgsmålet: “Er du mand? og ser du IKKE porno?”.

Tror man på Jens Christian Nielsen, er han dog en af de mænd, der ikke ser porno. Et aktivt valg, han har truffet, fordi han synes, at porno er uetisk.

“Det kræver ikke meget tankekraft at se, at der forgår ting bag kameraet, som er dybt problematiske. Der har jeg taget den fulde konsekvens og besluttet, at det ikke er noget, jeg vil støtte på nogen måde,” siger Jens.

På de her sites kan du se porno med god samvittighed

For Jens har set porno. Én til to gange om ugen. Helst hjemmelavede amatørvideoer.

Men det ændrede sig, da han mødte sin nuværende kæreste for næsten halvandet år siden.

“For mig var hun årsagen til, at jeg bestemte mig for, at porno ikke skulle være en del af mit liv mere. Hendes grundlag var, at det er en form for utroskab. Det kunne jeg jo godt se. For har jeg virkelig brug for andre piger i mit liv end hende?” siger han.

Dansk Kvindesamfund har lavet en anderledes pornofilm: Ligger på verdens største pornosider

Jens føler ikke, at han var mistet noget ved at fravælge pornoen i sit liv. Hans sexliv med kæresten er nemlig nok for ham.

Og det er et sprørgsmål, han synes, at andre folk i parforhold burde stille sig selv.

“Hvis man har brug for porno i sit liv, er man så tilfredsstillet nok i sit sexliv? Er der nogle ting, man skammer sig over og derfor tyer til porno, eller hvad er det, der gør, at man ser det?,” siger han.

Det er indlejret i vores kultur

Når Jens fortæller folk, at han har fravalgt porno, bliver han dog ofte mødt med skepsis.

Det er nemlig de færreste, der faktisk tror på ham.

“Som fyr bliver det nærmest opfattet som et indgreb i det at være mand, hvis man siger, man ikke ser porno. Og det er jo lidt skræmmende i sig selv. Det er jo en voldsom generalisering,” siger han.

Caroline og Anne Sofie går foran kameraet for at lave poetisk porno

Jens kan dog godt se, hvor idéen om, at “alle mænd ser porno,” er opstået henne.

“Danmark var det første land, der frigav pornoen, så det har jo bare været en del af os siden 60’erne. Det er indlejret i vores kultur. Men stille og roligt kan det godt være, at man begynder at bevæge sig væk fra det, at man fokuserer mere på sin kæreste end på pigen i pornofilmen,” siger Jens.

“Jeg håber, at porno bliver en mindre del af det at være et menneske,” siger han.

Vi har tidligere talt med Jens Christian Nielsens kæreste og tre andre kvinder om deres forhold til porno. Det kan du læse om her

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder