Foto/ Bax Lindhardt/Scanpix Denmark

5 ting, du gør ved din hud, du skal stoppe med lige nu

Vi vil alle bare virkelig gerne have dejlig blød og god hud.

Men det kan være ret svært at finde ud af, hvilke produkter man egentlig skal bruge.

Derfor har HuffPost spurgt nogle hudlæger, hvordan de egentligt selv passer på deres hud.

Magnus vil ikke længere gemme sin akne væk

Og her fandt de ud af, at der flere ting, du sandsynligvis gør, som du skal stoppe med, hvis du vil passe på din hud.

Drop solcreme i spray

Det kan virke belejligt at købe en spray med solcreme.

Så er det nemmere at få ud i ansigtet og om på ryggen.

Men det er en dårlig idé! Det meste ryger nemlig ud i luften, noget af det kommer du til at inhalere, og tilsammen betyder det, at du bare ikke bliver ordentligt smurt ind i solcreme. Særligt i ansigtet er det en dårlig idé, lyder det fra dermatolog Rachel Nazarian.

Brug aldrig sololie

Det kan virke lækkert at bage i solen med lidt sololie på. Så bliver man jo bare meget hurtigere brun, tænker du måske.

Men lad seriøst være med det. Sololiens beskyttelse er nemlig slet ikke god nok til at holde de skadelige stråler fra solen væk fra dine hudceller.

Samtidig er sololie også problematisk for din huds renhed – den stopper nemlig dine porer og kan dermed føre til bumser og hudproblemer.

Lorde har akne, og hun er så træt af nederen kommentarer om det

Spring tonic over

Først vasker du måske dit ansigt. Så renser du den med en tonic. Og så putter du creme i ansigtet.

Men hudlægerne, HuffPost har talt med, bruger aldrig selv en tonic. Dens formål er nemlig først og fremmest at blødgøre din hud, så du nemmere kan optage cremer.

Men i stedet for bør du bare bruge creme, lige efter du eksempelvis har været i bad, hvor din hud er klar til det.

Derudover indeholder virkelig mange tonics ifølge eksperterne alkohol. Det udtørrer samtidig også din hud – og det er noget værre rod.

Hold dig fra hotelsæber

Hvis du skal på hotel, skal du sørge for at huske dine egne hudplejeprodukter og sæber.

Det kan måske virke smart bare at bruge hotellernes sæber. Men de er ofte fyldt med parfume, som kan give allergi, irritere din hud og tørre den ud, lyder advarslen.

Hun kæmpede med akne og dårligt selvværd – så gjorde hun noget ved det

Lad være med at bruge en facescrub

Mange bruger også en facescrub for at komme af med de døde hudceller.

Men det bør du også droppe, mener Rachel Nazarian.

“Det er et absolut nej,” siger hun.

De grove korn i en facescrub er nemlig hård ved din hud. I stedet skal du eksempelvis bruge en glykolisk syre – det er et naturligt produkt, der nedbryder de døde hudceller på en mild måde, så din hud bliver langt mindre irriteret og ødelagt.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder