Hvad koster du? Mai bliver råbt af på gaden og kaldt thailuder

Første gang, Mai Nissen blev råbt af på gaden, var hun 17 år gammel.

“Hey, din thailuder, hvor meget koster du?”

I dag er Mai Nissen 33 år, og hun har slet ikke tal på, hvor mange gange hun har oplevet det: Fremmede mænd på gaden eller i byen, der siger, de vil købe hende til sex.

Overlæge bad Maja om at sidde på skødet: Jeg blev mundlam

“Det er både unge og gamle mænd, der synes, de skal spørge mig, hvor meget jeg tager for sex, og om det ikke også er rigtigt, at asiatiske kvinder har en stram fisse,” fortæller hun.

Den eneste der var anderledes

Mai Nissen er adopteret fra Korea. Hun voksede op i en søvnig, jysk by i Sydjylland, hvor hun med sin asiatiske afstamning skilte sig meget ud fra de andre børn i kvarteret.

Dengang oplevede hun også racisme. Fra de andre børn, der ikke forstod, hvorfor hun så anderledes ud, eller fra fremmede i køen i supermarkedet, der ville spørge, om ikke hun var glad for at komme væk fra Kina.

Men det var først, da hun blev ældre, at hun oplevede den seksualiserede racisme, hvor fremmede mænd tænkte om hende på en bestemt måde, fordi hun er asiat.

Mor og søn anklager politiet for vold og racisme: De slog og sagde ‘perker’

“Folk tror ikke på, det sker. Ikke før de går ved siden af mig og oplever det,” siger hun.

Mai Nissen er langt fra den eneste med de her oplevelser. Mange kvinder med minoritetsbaggrund oplever at blive råbt af på gaden eller antastet af fremmede mænd på grund af deres køn og etnicitet.

Det fortæller Lene Myong, der forsker i transnational adoption og racisme i Skandinavien ved Universitetet i Stavanger.

“Både min og andres forskning viser, at mange minoriteter har erfaring med seksualiseret racisme og hverdagsracisme i forskellige variationer,” siger hun.

‘Sikke en snerpe’

Da Mai Nissen var yngre, tog hun tilnærmelserne meget personligt. Hun følte, det var hende, der var noget galt med.

Sådan har hun det ikke i dag. Nu bliver hun i stedet for rasende, når nogen råber “thailuder” efter hende, eller spørger hvad hun koster.

Anne Hathaway tager på til en ny rolle, og hun gider ikke høre én fat shaming-kommentar

“Jeg siger med det samme, at det ikke er okay. Nogle gange forstår de det og siger, det ikke var ment på den måde. Andre gange får jeg bare at vide, at jeg er en snerpe, der ikke kan tage en joke,” fortæller Mai Nissen.

Og den tilgang er netop grunden til, at det er så svært at komme hverdagsracismen til livs, påpeger forsker Lene Myong. For når minoriteter selv siger fra over for racisme, bliver de ofte set som overfølsomme.

“De får at vide, at de er nærtagende. Men den reaktion er medvirkende til at banalisere racismens alvor,” siger Lene Myong.

Mohammad skiftede navn – så ændrede hans liv sig

Mai Nissen tror, at den eneste måde at komme hverdagsracismen til livs, er at tale om det.

“Det vil være en langsom proces, men ligesom man nu anerkender, at sexisme er et problem, så tror jeg, at vi også kan gøre folk opmærksomme på, at det her er et problem for mange,” siger hun.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder