Foto/ Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Mariah Carey afslører psykisk sygdom – og vi skylder hende en undskyldning

I mange år var der ingen, der kendte Mariah Careys hemmelighed. Hun var flov over det og ville ikke sige det til nogen.

Men i et interview med magasinet People afslører hun nu, at hun er diagnosticeret som bipolar.

Tre perfekte piger har alle fået kommentaren: Tag dig sammen!

“Indtil for nylig levede jeg i fornægtelse og isolation og i konstant frygt for, at nogen ville afsløre mig. Det var alt for tung en byrde at bære, og jeg kunne simpelthen ikke klare det mere,” fortæller hun i interviewet.

I mange år troede hun, at hun led af en slem søvnforstyrrelse, der gjorde, at hun var træt hele tiden, men for nylig begyndte hun en behandling med terapi og medicin, som hun er glad for.

“Jeg er et rigtig godt sted lige nu,” siger hun til magasinet People.

Lilli er psykisk syg – men bliver støttet gennem sin uddannelse ligesom tusindvis af andre

Med hendes afsløring kommer også en opfordring til at droppe tabuet om psykiske sygdomme.

“Jeg håber, at vi kan nå til et sted, hvor det ikke er et tabu længere. Det kan være enormt isolerende at gå igennem det her alene,” siger hun i interviewet.

Lidt af en diva

Mariah Carey har altid være kendt som lidt af en ‘diva’ i musikbranchen. Hun har gennem næsten hele sin karriere skulle forholde sig til jokes og parodier om sin ‘attitude’.

I 2001, hvor hun altså blev diagnosticeret som bipolar, beskrev medierne, hvordan hun fik et raserianfald, smadrede tallerkner og besvimede på et hotelværelse.

Til People fortæller hun, at hun ikke dengang stod frem med sin sygdom, fordi hun var bange for, at det ville ødelægge hendes karriere.

Frederik måtte gå til lægen fem gange, før hans depression blev taget alvorligt

En anden kvindelig musikstjerne, Britney Spears, hvis mentale tilstand også har været en parodi for mange, fortalte i 2013, at hun havde en bipolar lidelse.

Den åbenhjertige afsløring fra Mariah Careys side har allerede gjort, at flere medier har skrevet om den problematiske måde, vi taler om kvindelige stjerners mentale helbred.

Og at, når man laver jokes om stjerner som Careys og Spears ‘raserianfald’ og ‘nedsmeltninger’ i stedet burde tænke over, hvad der ligger bag.

Folk på Instagram hater på Cardi B’s kropsbehåring

Omkring 40.000 danskere lider ifølge Psykiatrifonden af bipolar lidelse, hvilket svarer til ca. 1 procent af den voksne danske befolkning.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder