Foto/ Brian Bergmann/Scanpix Danmark

Politikere vil endelig gøre noget ved photoshoppede kroppe i reklamer

Den der helt rigtige glød, glat hud, hvepsetalje og store bryster: Det er de færreste, der kan følge med, når reklamebureauerne folder sig ud.

Især fordi de kroppe, man ser i reklamer, ofte er retoucherede.

Men flere byrådsmedlemmer i København mener nu, at sådanne reklamer skal mærkes, så man tydeligt kan se, at der tale om et retoucheret foto.

Det skriver DR.dk.

“Det er kommunens opgave at sørge for, at borgerne trives, og mange piger lider under de urealistiske kropsidealer, der fremstilles på blandt andet reklamestandere, så derfor er jeg meget positiv over for sådan en regulering,” siger Fanny Broholm fra Alternativet til DR.

Flere andre byer har lovgivning

Hvis Danmark lavede en sådan ordning, ville vi ikke engang være det første land, der gjorde op med uopnåelige kropsidealer i gadebilledet.

i London var det i 2016 slut med reklamer med usundt tynde modeller eller ekstremt muskuløse mænd i den offentlige transport i London.

Og i Oslo vedtog politikerne for en måned siden, at reklamer med retoucherede kroppe skal være tydeligt mærkede.

Teknik- og Miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, synes, at idéen med en mærkning af retoucherede reklamer er god, men siger til DR, at det kræver en dialog med firmaet, der har råderet over kommunens reklamestandere.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder